16. december 2017
Erik Selmer sammen med Peter Faarbæk (tv), Claus Heje (bagerst) og Sophie Hæstorp Andersen, da de alle deltog i sildemøde hos Socialdemokraterne i Høje-Taastrup. Foto: privat
Erik Selmer sammen med Peter Faarbæk (tv), Claus Heje (bagerst) og Sophie Hæstorp Andersen, da de alle deltog i sildemøde hos Socialdemokraterne i Høje-Taastrup. Foto: privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alvorlig kræftsygdom holdt ikke Erik tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alvorlig kræftsygdom holdt ikke Erik tilbage
Taastrup - 20. november 2017 kl. 12:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En alvorlig kræftsygdom kunne ikke holde Erik Selmer tilbage, da Socialdemokratiet i Høje-Taastrup holdt Sildemøde om sundhedspolitik. Erik, som er medlem af partiet, ville dele sin personlige historie, som regionen kan lære af.

Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og Socialdemokratiets lokale regionskandidat Claus Heje lagde vejen forbi sildemødet for at diskutere sundhedspolitik og det forestående regionsrådsvalg. Det samme gjorde Erik Selmer, der efter sommerferien fik konstateret en alvorlig kræftsygdom. Efterfølgende har det været ind og ud hospitalet, som han efterhånden har fået et godt kendskab til.

Den dag Erik fik konstateret sin sygdom, besluttede han også at gå konstruktiv til værks i forhold til sit sygdomsforløb. Han besluttede sig for at undersøge, hvordan sundhedsvæsenet fungerer på godt og ondt.

- Jeg har, siden jeg blev syg, talt med rigtig mange af de ansatte og noteret vores snakke. Og min konklusion er, at vi har rigtig mange dygtige og motiverede sygeplejersker og læger. Men de har også travlt. Der bliver løbet rigtigt stærkt, lyder det fra Erik Selmer.

Trods det høje tempo har flere fundet tid til at fortælle Erik om arbejdet på afdelingerne, fordi de fandt Eriks projekt spændende. Der er sket meget på kræftområdet de senere år. Området er blevet opprioriteret i takt med, at der er kommet flere og bedre behandlingsformer.

- Heldigvis har vi fået bedre behandling og flere overlever kræft i dag. Men som patient er der fortsat et forbedringspotentiale. Det drejer sig om, at kommunikationen på tværs af afdelinger kan blive bedre. Og så er der også brug for, at kommunen har en bedre opfølgende indsats, når man bliver udskrevet fra hospitalet igen, fortæller Erik Selmer.

Socialdemokratiets lokale regionrådskandidat Claus Heje har lyttet til Eriks historie og er enig.

- Vi har superdygtige medarbejdere på vores hospitaler. De løber stærkt. Og til tider også for stærkt. Derfor er jeg glad for, at det lykkedes at få presset regeringen til at fjerne deres produktivitetskrav, der i for mange tilfælde har ført til overbehandling, stigende pres på medarbejdere og forkerte prioriteringer, siger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk