{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
20. april 2018
- Jeg går ikke op i, hvad andre har på af tøj. Det eneste tøj jeg går lidt op i, er mit eget. Jeg ville ikke have det så godt med skoleuniformer, da jeg helst vil have mit eget tøj på, siger Ida Løvkvist, der er 12 år. Foto: Eleverne
gallery icon

Se billedserie

- Jeg går ikke op i, hvad andre har på af tøj. Det eneste tøj jeg går lidt op i, er mit eget. Jeg ville ikke have det så godt med skoleuniformer, da jeg helst vil have mit eget tøj på, siger Ida Løvkvist, der er 12 år. Foto: Eleverne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Agerposten: Skal skoleuniformer genindføres i Danmark?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Agerposten: Skal skoleuniformer genindføres i Danmark?
Taastrup - 11. januar 2018 kl. 06:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den artikel er skrevet af Asja Hama- Khorshid, Jens-Ulrik Storgaard og Annika Liv Håkansson fra 8. klasse på Charlotteskolen.

Danske unge går meget op i mode, også i Hedehusene, men vil det i virkeligheden være en lettelse for mange, hvis skoleuniformer blev genindført?

Det satte vi os for at undersøge.

Mange unge bruger i dag rigtig mange penge på dyrt modetøj. Det er ikke alle, men det er en rigtig stor del, der gør det. Nogle gør det, fordi de gerne vil have det dyre mærketøj. Det bliver nærmest som en hobby for dem. Problemet ligger i, at der er nogle, der ikke vil bruge så mange penge, eller som ikke har råd til at købe de dyre tøjmærker, men som gør det alligevel, for ikke at blive holdt udenfor fællesskabet.

Det er her skoleuniformerne kommer ind. Genindførelse af skoleuniformer ville betyde, at ingen ville blive holdt ude af fællesskabet på grund af deres tøj, da alle ville have det samme på. Det er en af fordelene ved skoleuniformer, men er der så overhovedet nogen ulemper?

Vi har talt med nogle elever og lærere, og det viser sig, at der faktisk næsten ikke er nogen af dem vi har spurgt, der ønsker genindført skoleuniformer i folkeskolen. De vil ikke ligne alle andre og mener, at der skal være plads til, at folk har forskelligt tøj på.

De unge vil selv bestemme
Vi talte med to elever fra 6. klasse på Charlotteskolen.

- Selvom jeg ikke selv går særlig meget op i tøj og mode, synes jeg ikke, at der bør indføres skoleuniformer af den grund, at man skal kunne være forskellige og have det tøj på, som man vil, siger Tobias Chrois Gundorff på 12 år.

Klassekammeraten er enig.
- Jeg går ikke op i, hvad andre har på af tøj. Det eneste tøj jeg går lidt op i, er mit eget. Jeg ville ikke have det så godt med skoleuniformer, da jeg helst vil have mit eget tøj på, siger Ida Løvkvist, der også er 12 år.

Lærerne er enige

Vi har også talt med to af Charlotteskolens lærere, og der er holdningen stort set den samme.

Jens Arne Antoft er 29 år og lærer på Charlotteskolen. Han synes ikke, at der bør genindføres skoleuniformer, fordi der ikke er behov for det. Han mener, at det tøj eleverne går i nu, er helt fint. Han tror også, at hvis det frie tøjvalg blev taget fra eleverne på skolerne, ville der bare være noget andet, som eleverne gik op i - i stedet for.

Denne holdning bakkes op af kollegaen Laila Nielsen, der er 39 år. Hun mener generelt, at nogle unge går alt for meget op i deres tøj, men hun tror ikke, at uniformer i skolen vil løse det problem.

- Personligt kan jeg godt selv lide, at folk ser forskellige ud. Men hvis der skulle indføres skoleuniformer i fremtiden, skulle det være noget eleverne også havde indflydelse i. Det kunne for eksempel være, at pigerne selv måtte bestemme, om de ville have nederdel eller bukser på, siger Laila Nielsen.

Erfarne folk taler for skoleuniformer

Ingen af de elever eller lærere vi har talt med, har erfaringer med skoleuniformer.

Vi tog derfor kontakt til James Richard Cox, som har prøvet at gå i skole både med - og uden uniformer og i modsætning til både elever og lærer, mener James Richard Cox, at skoleuniformer burde genindføres.

- Jeg har gået i skole i både Nigeria, Sydkorea og Danmark, hvor vi gik i skoleuniformer. For mig var det helt normalt at gå i skoleuniformer, for det var jeg jo vant til, jeg havde aldrig prøvet andet. Vi fik et godt sammenhold af det, da vi ikke bekymrede os om, hvilket tøj vi selv og andre havde på. Da jeg kom til Danmark, begyndte jeg i en helt normal folkeskole, fortæller James Richard Cox og fortsætter:

- Jeg startede først i 8. klasse, men rykkede to klasser ned, fordi jeg ikke kunne dansk. Det første år gik jeg med uniform, som på de andre skoler jeg havde været på, men det andet og sidste år af min skolegang blev det valgfrit, hvad for noget tøj man ville have på. Det syntes jeg var meget underligt sådan pludselig at skulle have sit eget tøj på i skole. Personligt synes jeg, at det var bedst, da der var skoleuniformer af den grund, at man ikke skulle bekymre sig om, hvilket tøj man skulle have på hver dag. Derfor synes jeg helt klart, at uniformer burde genindføres i de danske folkeskoler.

Efter at have talt med forskellige mennesker kan vi konkludere, at der er delte meninger omkring skoleuniformer. Nogle vil have uniformerne tilbage i skolen, andre vil ikke. Det ser dog ikke ud til, at der bliver indført skoleuniformer i Danmark lige foreløbig.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk