24. september 2018
Politiet rykkede torsdag ud til en 87-årig på Kingosvej, der havde været udsat for et tricktyveri. Foto: Kenn Thomsen
Politiet rykkede torsdag ud til en 87-årig på Kingosvej, der havde været udsat for et tricktyveri. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 87-årig kvinde udsat for tricktyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

87-årig kvinde udsat for tricktyveri
Taastrup - 14. september 2018 kl. 14:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En politipatrulje rykkede torsdag den 13. september klokken 8.25 ud til en anmeldelse om et tricktyveri sket på Kingosvej i Taastrup. En 87-årig kvinde lukkede en ukendt kvinde ind i sin lejlighed, idet kvinden påstod, at hun kom fra hjemmehjælpen. Da kvinden var gået, opdagede den 87-årige, at et smykkeskrin samt diverse smykker var stjålet. Kvinden beskrives som ca. 25 år og udlænding. Hun medbragte en stor taske.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Pas på tricktyve

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

- Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig - hjemme og på gaden.

- Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. - spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene - skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.

- Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.

- Gå ikke rundt med store værdier - og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk