24. september 2021
KFUM-Spejderne Taastrup Gruppe har holdt til på Skrænten ved Mølleholmen siden 1991. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

KFUM-Spejderne Taastrup Gruppe har holdt til på Skrænten ved Mølleholmen siden 1991. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70 års jubilæum: En stolt tradition føres videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70 års jubilæum: En stolt tradition føres videre
Taastrup - 01. marts 2021 kl. 11:32

Det er et flot jubilæum, som KFUM-Spejderne Taastrup Gruppe kan fejre den 2. marts 2021.

arrow Læs også: Spejderne glæder sig: Planer for kæmpe lejr skydes i gang

Her er det nemlig 70 år siden, at gruppen første gang så dagens lys, og meget er sket siden da. Men den dag i dag danner gruppen stadig rammerne for mange gode oplevelser for kommunens børn.

Gruppen er startet af diakon Hjalmar Høegh Pedersen i 1951 og har i mange år holdt til i kælderen under Menighedshuset på Solsortevej.

I 1991 lykkedes det ved aktive forældres og kommunens hjælp at få sat en skurvogn på spejdergrunden, hvor gruppen holder til i dag. Stedet blev navngivet Skrænten, inspireret af de skrænter, der naturligt er på grunden, som er en nedlagt grusgrav.

I 2002 tog forældre og ledere initiativ til at udvide skurvognen til noget mere permanent, og der blev bygget en bjælkehytte, som i dag stadig danner rammen om spejderaktiviteterne. Alt er udført af frivillig arbejdskraft og godt med kaffe. Hytten ligger helt ud til stien der går mellem Rødkælkevej og Mølleholmen.

Noget for alle
I dag kan spejdere mødes fra de er helt små sammen med deres forældre til familiespejder på udvalgte søndage.

- Her hygger vi med bål, madpakker i det fri og masser er plads til at udforske naturen på spejdergrunden. Om onsdagen mødes vores andre aldersgrupper og nyder godt af alle vores frivillige lederes kreative og underfundige idéer, fortæller Anine Nikolajsen, gruppeleder KFUM Taastrup Gruppe.

Ulvene, som er for børn i 1.-3. klasse, lærer hvordan man bygger med rafter, håndterer en kniv, laver mad over bål og hvordan man er en god kammerat.

Juniorerne er for børn i 4.-5. klasse, og de lærer at navigere med kort og kompas, hvordan man kan klare sig selv i naturen - og selvfølgelig hvordan man rister den perfekte skumfidus.

Tropsspejdere, som er 6.-9. klasser, dyster mod i hinanden i deres færdigheder, lærer planlægning for yngre spejdere og at det kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvad man kan.

- Alt dette fungerer kun på grund af alle vores fantastiske og utrættelige spejderledere, som aldrig siger nej til en udfordring og ved, hvordan vi kan bruge vores forskellige kompetencer til at nå sikkert i mål, understreger Anine Nikolajsen.

Som med så meget andet må den store fejring af 70 års jubilæet vente på grund af corona-restriktionerne.

- Vi havde håbet på at holde en jubilæumsfest i dagens anledning, men det må som alt andet blive udskudt til bedre tider. Vi ser frem til at kunne byde ind til frilufts-fest på et senere tidspunkt, da dette er en mærkedag, der er værd at fejre, siger Anine Nikolajsen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?