23. maj 2019
Flemming Grene Thomsen fra Racehall CPH sammen med Henrik og Claus Hansen fra Sallie?s Restaurant & Snack Bar og nu Sallie?s Race Lounge foran byggeriet af verdens længste indendørs gokartbane. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Flemming Grene Thomsen fra Racehall CPH sammen med Henrik og Claus Hansen fra Sallie?s Restaurant & Snack Bar og nu Sallie?s Race Lounge foran byggeriet af verdens længste indendørs gokartbane. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 50'er restaurant åbner på toppen af verdens største gokartbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

50'er restaurant åbner på toppen af verdens største gokartbane
Taastrup - 26. april 2019 kl. 09:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

50'er restaurant og motorsport er et godt match. Det mener i hvert fald folkene bag den kæmpe Racehall, der er ved at blive bygget i Høje-Taastrup, for de har netop indgået et partnerskab med folkene bag den kendte klassiske 50'er restaurant Sallie's i Albertslund.

Så på toppen af det, folkene bag selv kalder verdens største indendørs gokartbane, bliver Sallie's Race Lounge indrettet.

Den kommer til at bygge videre på historien om Sallie Zimmerhackel, der i 1955 åbnede Danmarks, nu ældst eksisterende motel med tilhørende restaurant. Det var her, Danmarks første cheeseburger blev serveret.

Den nye restaurant i gokartcentret bliver også med fokus på 50'erne både i indretning og menu - men det bliver ikke en kopi af den nuværende Sallie's Restaurant & Snack Bar.

- Vi vil gerne være med til at skabe indtryk både i forhold til, hvad du får at spise og hvad du oplever. Derfor skal det være noget helt særligt at komme begge steder, fortæller Claus Hansen. Han er sammen med bror Henrik tredje generation i den familie, der i sin tid overtog motel og restaurant efter Sallie.

- Vores historie rummer en hel del motorsport, da mange af de udenlandske racerkørere fra tiden med motorsport på Roskilde Ring i 50'erne og 60'erne boede på vores motel. Derfor passer vores profil perfekt med et racingcenter, der kommer til at rumme verdens største, indendørs gokartbane, siger Claus Hansen.

Direktør i Racehall CPH, Flemming Grene Thomsen, glæder sig til samarbejdet, der også kommer til at omfatte konferencelokaler.

- Vi har fundet den perfekte partner, der vil skabe et unikt og autentisk sted, der supplerer racerbanen fantastisk. Jeg må være ærlig at sige, at jeg aldrig havde hørt om Sallies før, men nu har jeg besøgt restauranten nogle gange, og jeg har aldrig fået serveret bedre burgere. Det lover godt for oplevelsen i den nye restaurant, siger Flemming Grene Thomsen, der styrer hele byggeriet og efterfølgende fortsætter som direktør.

- På vores bane i Aarhus har vi 100.000 gæster om året, og i København får vi forhåbentlig endnu flere. Vi kan tiltrække gæster til restauranten og omvendt, siger Flemming Grene Thomsen.

Byggeriet af Racehall CPH skrider i øjeblikket frem efter planen. Administrations- konference-, indgangsparti-, restaurant- og køkkenområdet er nu rejst i beton, og der er ved at blive gjort klar til modtagelse af de kæmpestore limtræsspær, der skal bære loftet i det store byggeri på 75x135 meter.

Racehall CPH og Sallie's Race Lounge forventer at åbne i starten af 2020.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk