18. september 2021
Der skulle bruges et sted mellem 2600 og 2700 kubikmeter vand for at fylde det nye bassin, som er 50 x 25 meter. Udover selve bassinet er der diverse hulrum og rør, hvori der også skal være vand. Foto: Stina Felby Egerup
gallery icon

Se billedserie

Der skulle bruges et sted mellem 2600 og 2700 kubikmeter vand for at fylde det nye bassin, som er 50 x 25 meter. Udover selve bassinet er der diverse hulrum og rør, hvori der også skal være vand. Foto: Stina Felby Egerup
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2,7 millioner liter vand er klar til svømmerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2,7 millioner liter vand er klar til svømmerne
Opdateret 15. oktober 2016 kl. 07:19
Taastrup - 13. oktober 2016 kl. 12:07
Af Stina Felby Egerup

Cirka 2,7 millioner liter vand skulle der til, før det nye bassin i Taastrup Svømmehal var fyldt til kanten. Det tog godt og vel to uger med løbende opfyldning og pauser, så man ikke fik lagt hele vandforsyningen i området ned, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi bygger jo i et beboelsesområde, og det gør selvfølgelig, at vi skal tage nogle særlige hensyn. Vi kan jo ikke bare tørlægge hele området, ligesom vi ikke kan bruge alt varmen på én gang, påpeger Lars Warm, direktør i Danske Idrætssvømmehaller, som står bag opførelsen af svømmehallen.

Vandet er netop nu ved at blive opvarmet, så det er klart til at tage imod de mange nye svømmere, når dørene til det nye bassin åbnes den søndag den 27. november 2016.

Og det hele skal nok blive klart, lover Lars Warm.

- Byggeriet skrider planmæssigt fremad. Nu, når vandet er fyldt i bassinet, skal vi i gang med at teste alle de tekniske installationer, så alt er klart til åbningen, siger han.

Det nye 50 meter bassin er opdelt i tre, så det både kan fungere som ét stort 50 meter bassin med 10 baner, men også som to eller tre separate bassiner. Der er nemlig indbygget skillevægge, som kan hæves og sænkes, så man på samme tid kan have eksempelvis fire baner på 50 meter, seks baner på 25 meter med to meters dybde og seks baner på 25 meter med kun 90 cm dybde. En fjerdedel af bunden i det nye bassin kan nemlig også hæves og sænkes. Det gør det muligt for elitesvømmere at træne side om side med børn eller borgere, der dyrker vandgymnastik.

- Det giver et meget fleksibelt bassin, hvor flere brugergrupper kan være i gang på samme tid. På den måde udnytter vi kapaciteten fuldt ud, siger arkitekt Frederik Larsen fra Center for Ejendomme og Intern Service i Høje-Taastrup Kommune, som står bag byggeriet.

Hæve/sænke-bunden kan komme helt op til gulvhøjde, så man eksempelvis kan bruge den til at sidde eller stå på ved arrangementer. Det gør også, at man eksempelvis kan hjælpe kørestolsbrugere i vandet, eller man kan opstille spinningcykler på bunden til vandtræning, inden den sænkes.

- Der er masser af muligheder, som kan blive foldet ud med det nye bassin, siger Frederik Larsen.

Til gengæld kommer der ingen vipper eller rutsjebane i det nye bassin, da det er forbeholdt svømmere. Men der er dog lavet »øjer« i bunden af bassinet, hvor man kan fastgøre store oppustelige legeredskaber, så der er plads til lidt leg.

Når den nye hal er færdig, bliver de nuværende bassiner i svømmehallen lukket og renoveret, inden de to bygninger skal bygges sammen til én lang svømmehal - som med 120 meter bliver Danmarks længste svømmehal.

Prisen for tilbygningen med det nye bassin er cirka 60 millioner kroner.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?