18. januar 2020
Jesper Damvig (tv) og Susanne Damvig har nu solgt deres virksomhed Damvig til svenske Prototal AB, her repræsenteret ved CEO Henrik Lundell (i midten). Damvig A/S er blandt andet specialiseret i 3D-print og holder til i Taastrup - og det vil den forsat gøre, selvom den nu er solgt til det svenske selskab.
gallery icon

Se billedserie

Jesper Damvig (tv) og Susanne Damvig har nu solgt deres virksomhed Damvig til svenske Prototal AB, her repræsenteret ved CEO Henrik Lundell (i midten). Damvig A/S er blandt andet specialiseret i 3D-print og holder til i Taastrup - og det vil den forsat gøre, selvom den nu er solgt til det svenske selskab.
Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 år som familievirksomhed: Nu har søskendepar solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 år som familievirksomhed: Nu har søskendepar solgt
Taastrup - 08. januar 2020 kl. 11:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter 25 år som familieejet virksomhed kommer Damvig A/S i Taastrup nu på svenske hænder.

arrow Læs også: Stafetpinde til kræftstafet er 3D-printede af lokal virksomhed

Damvig A/S var en af de første danske virksomheder, der kastede sig over 3D-print, og udviklingen har gennem årene givet den lokale virksomhed en førerposition på markedet for 3D-print.

Nu er virksomheden blevet solgt til svenske Prototal AB - men aktiviteterne fortsætter i Taastrup, understreger søskendeparret Susanne og Jesper Damvig, der indtil salget var ejere af Damvig A/S.

De fortsætter begge i virksomheden, der fortsat vil blive drevet under navnet Damvig A/S, og virksomheden vil også fremover være beliggende i Taastrup.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Kenn Thomsen

3D-print kan bruges i alle afskygninger, og flere og flere brancher er ved at få øjnene op for mulighederne. Det kan dog også bruges lidt for sjov, som til en kæmpe edderkop som denne, Susanne Damvig her viser frem. Foto: Kenn Thomsen


- Damvig A/S har igennem årene gennemgået en rivende udvikling. Vores vision har altid været og vil fortsat være at udbrede kendskabet til og brugen af 3D-print. Med Prototal AB's køb af Damvig A/S speedes udbredelsen af 3D-print op, siger administrerende direktør Susanne Damvig.

Kommer kunder til gode

Damvig A/S har gennem 25 år opbygget en stor know how og et stærkt brand inden for 3D-print, og de seneste fire år har Damvig A/S haft en årlig omsætningsstigning på 20 procent.

Prototal AB er til gengæld Sveriges største leverandør af 3D-print, og med købet af Damvig er målet at skabe synergier, der giver kunder nye muligheder såvel inden for 3D-print som inden for beslægtede teknologier.

Og det kommer også de lokale kunder til gode, lyder det fra Damvig A/S.

- Kunderne får en lang række fordele ved Prototals opkøb af Damvig A/S. Nuværende og fremtidige kunder får større kapacitet, øget adgang til en langt bredere produkt- og teknologiplatform og desuden et øget serviceniveau med hensyn til færdigheder og levering. Grundet den bredere pallette og det øgede kapacitetsloft kan vi fremover løse flere opgaver inhouse. Derfor forventer vi, at den nye ejerstruktur øger væksten yderligere i de kommende år, siger Susanne Damvig.

En glad køber

Med Prototals køb af Damvig forstærker Prototal AB sin position som en af Skandinaviens største aktører inden for 3D-print.

Ambitionen er markedsudvidelse, øget innovation og yderligere teknologiinvesteringer, der giver fremstillingsvirksomheder i ind- og udland endnu flere muligheder for at drage fordel af 3D-prints store potentiale.

- Vi er meget tilfredse med købet af Damvig A/S. Det gode samarbejde, vi har haft i årenes løb med Damvig styrkes, og Damvig bliver en naturlig del af vores forretning. Som en del af Prototals nye fokusområde – digital produktion af plastikkomponenter – forstærker købet af Damvig muligheden for at vi kan levere høj service til nuværende og kommende kunder gennem øget lokal tilstedeværelse, siger Henrik Lundell, CEO i Prototal AB.

Globalt er 3D-print i kraftig vækst, blandt andet grundet de mange fordele, 3D-print rummer i forhold til hurtig prototypeudvikling, anderledes materialer og former samt de unikke muligheder for skalerbar produktion.

arrow Ministerafbud sender fødselsdagskage videre til mødre
04. april 2019 kl. 08:20 Opdateret: kl. 15:12

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk