10. december 2018
22-årige Jesper Horstmann (t.v.) er kommet ud af et stofmisbrug. Han har blandt andet været gennem et forløb hos coach Thomas Kongshøj, der nu har ansat ham som mentor for andre unge, der enten har eller har haft problemer med stoffer. De to samarbejdspartnere deler desuden en stor passion for motocross. Foto: Lisbeth Jansen
gallery icon

Se billedserie

22-årige Jesper Horstmann (t.v.) er kommet ud af et stofmisbrug. Han har blandt andet været gennem et forløb hos coach Thomas Kongshøj, der nu har ansat ham som mentor for andre unge, der enten har eller har haft problemer med stoffer. De to samarbejdspartnere deler desuden en stor passion for motocross. Foto: Lisbeth Jansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig tidligere misbruger vil hjælpe unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig tidligere misbruger vil hjælpe unge
Taastrup - 07. december 2018 kl. 11:43
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

22-årige Jesper Horstmann sidder i en lys og venlig stue i Hedehusene og fortæller sin historie. En historie der handler om et misbrug, som han nu er ude af og gerne vil dele for at være det forebyggende eksempel, men også inspirere andre i et misbrug til at komme ud af det.

Samtidig er han blevet ansat som mentor af en coach med henblik på at nå ud med budskabet på en mere rammende måde som det autentiske eksempel på, hvordan det kan gå.

Skyld og piller

Misbruget begynder, da en vens død i forbindelse med et biluheld i 2014 tynger Jesper Horstmann. Han selv skulle have kørt bilen, men er ikke med den dag, og derfor føler han skyld over ulykken. Det resulterer i, at Jesper Horstmann ryger ud i et pillemisbrug af præparartet oxycontin, der er smertestillende stærk nervemedicin. Misbruget resulterer også i en større gæld til de forkerte mennesker.

Da Jesper Horstmann bliver fyret fra sin læreplads i februar 2015, fortæller han sin familie om hele sin situation.

- Undervejs har min familie godt haft en fornemmelse af, hvad der foregår, men de har ikke et konkret bevis. Da jeg fortæller det den dag, letter en stor sten fra mit hjerte, men det tager også hårdt på os alle sammen, husker Jesper Horstmann.

Kroppen siger fra

To dage senere falder han om derhjemme i et krampeanfald, fordi kroppen siger fra, da han er stoppet med pillerne fra den ene dag til den anden.

Efter en hospitalsindlæggelse kommer han i et forløb hos det ambulante misbrugscenter KABS i Hvidovre. Han bliver erklæret stoffri i efteråret 2015. Et års tid senere under en presset periode falder han dog i og bliver igen aktiv stofmisbruger. Det er i november 2016.

Denne gang er det kokain, han tager, og igen er en af følgende, at han kommer i gæld til en række pushere. Flere gange undervejs forsøger hans familie og venner uden held at få Jesper til at stoppe misbruget.

- Ligeså snart man stopper med at tage stofferne, så får man en kæmpe nedtur, og den nedtur er man ikke selv interesseret i, så derfor fortsætter man, forklarer Jesper Horstmann.

Tager selv beslutningen

Først i juli 2017 vælger Jesper selv, at nu skal det aktive misbrug stoppe.

KABS i Hvidovre står for substitutionsbehandlingen, og samtidig bliver Jesper Horstmann efter eget valg tilknyttet en coach med særligt kendskab til misbrugsverdenen.

Under forløbet hos coachen Thomas Kongshøj har han arbejdet med at forbygge tilbagefald, stoftrang og få motivation til at komme videre i sit liv. Derudover har han fundet lovlige og sunde alternativer til stofferne igennem især motocross, men også ved at cykle på mountainbike.

Jesper er godt klar over, at afhængigheden altid vil være der, og at man kan fremkalde følelsen i kroppen op til fem år efter, at man er stoppet med stofferne. Blandt andet derfor er det vigtigt for ham med alternative adrenalinkicks.

Det sker især i form af motocross. Denne sportsgren har Jesper dyrket før som barn, så det var et naturligt valg at tage motocross op igen.

- Et øjebliks uopmærksomhed, så er man færdig. Det er også noget af det, der giver et adrenalinkick, fortæller Jesper Hortmann om hvorfor han synes, motocross er fedt.

Han kan i den grad også få støtte til netop motocross af sin coach, der er tidligere danmarksmester i sportsgrenen.

Ansat af coach

Nu har Jesper været stoffri i lidt over et år og er på rette vej med et fast arbejde hos en smed, sin egen crossmaskine og et tæt og åbent forhold til sin familie.

Derudover kan han ses som et levende eksempel på, hvad et misbrug medfører, men også, at man kan komme ud af et stofmisbrug. Derfor har hans coach Thomas Kongshøj taget Jesper Horstmann under sin vinge som en ansat, der kan bidrage ved at holde oplæg for unge og være det forebyggende eksempel.

Life og business coach Thomas Kongshøj fortæller, hvad det er Jesper kan bedre end han selv.

- Jesper inspirerer. Han opnår en kontakt med de unge, vi er ude hos, på en anden måde, end jeg kan. Han er et interessant forbillede og en solskinshistorie for dem, siger Thomas Kongshøj.

Han fortsætter:

- Jesper er en autentisk person. Han har indfriet sine egne mål, så han er tro mod sig selv, siger coachen.

En af de ting, som Jesper taler med de unge om, er risikoen ved at tage stoffer. Han fortæller om alternativerne og hvor de vil være fem år frem i tiden, hvis de begynder eller fortsætter med at tage stoffer.

- En ting er at være en slags skræmmeeksempel. Men jeg kan også vise, at ligegyldigt hvad man er ude i, er der lys et sted, siger Jesper Horstmann selv.

- Når jeg står foran de unge, sørger jeg for at tale og være i øjenhøjde, så jeg ikke bare virker som en arrogant type, der står og giver gode råd. Kunsten er at se folk som ligeværdige mennesker. Jeg prøver også at finde ud af, hvor langt de er ude for at have noget at gå ud fra. Og så er budskabet jo også, at hvis jeg kan, kan andre også, siger han.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk