23. januar 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig gik amok og tæskede to kvinder - kaldte det selvforsvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig gik amok og tæskede to kvinder - kaldte det selvforsvar
Taastrup - 09. januar 2018 kl. 09:41
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 20-årig mand fra Taastrup er mandag ved Retten i Glostrup blevet idømt fire måneders ubetinget fængsel, efter han en sen juniaften på Taastrup Hovedgade gik løs på to kvinder og to mandlige vidner.

Den 20-årige har nægtet sig skyldig i de fleste anklager, og har taget betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi havde tiltalt den 20-årige mand for grov vold mod to kvinder, og for vold mod to mandlige vidner.

Parterne kendte ikke hinanden på forhånd. Den 20-årige henvendte sig, foran en restauration på Taastrup Hovedgade, til de to kvinder på 21 og 28 år - som dog ikke var interesseret i den 20-åriges kontakt, og der opstod en uoverensstemmelse.

Det fik ifølge anklagen den 20-årige mand til at slå den 28-årige kvinde i ansigtet med knytnæve, så hun faldt om på jorden, og efterfølgende blev hun sparket i hovedet og på kroppen, så hun brækkede flere ribben og fik hjernerystelse.

Den 21-årige kvinde fik to slag med knytnæve i ansigtet, og blev desuden slået i hovedet med en højttaler.

To mænd, der kom kvinderne til undsætning, blev desuden udsat for slag og spark, inden den 20-årige forlod stedet.

Den 20-årige nægtede sig skyldig i det meste af den vold, som fandt sted.

Han erkendte dog nogle få ting, men hævdede, at det var sket i selvforsvar.

Hans forklaring blev tilsidesat af Retten i Glostrup, der dømte ham for grov, umotiveret vold mod de to kvinder, og vold mod de to mænd, som forsøgte at hjælpe kvinderne.

Den 20-årige mand har nu to uger til at overveje, om han vil anke dommen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk