18. maj 2021
Mikkel Gade er Danmarksmester i digital motorsport - en titel, han sikrede sig lørdag aften i Østre Gasværk. Foto: Ingmar Bötker
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Gade er Danmarksmester i digital motorsport - en titel, han sikrede sig lørdag aften i Østre Gasværk. Foto: Ingmar Bötker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig vinder 50.000 kroner - på racerspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig vinder 50.000 kroner - på racerspil
Taastrup - 19. april 2021 kl. 11:24

18-årige Mikkel Gade fra Hedehusene kan nu kalde sig Danmarksmester i digital motorsport 2021. En titel, han sikrede sig lørdag aften ved Porsche Esport Carrera Cup Danmark, som blandt andet blev afviklet i Østre Gasværk.

Mikke Gade tog den samlede sejr efter to tætte løb i seriens tiende runde, og han besejrede i den samlede stilling sidste års danske mester, Lasse Bak, mens Martin Christensen sluttede som nummer tre.

Med sejren og titlen som Danmarksmester i Digital Motorsport følger en præmiecheck på 50.000 kroner.

- Jeg er helt vildt tilfreds. Sidste år vandt Lasse, og det er bare fedt, at jeg i år står med Danmarksmesterskabet. Vi kører altid tæt, og vi fik alle vist, at vi i Danmark har nogle af de hurtigste sim-racerkørere i verden. Det gør mig ekstra stolt, at jeg nu kan kalde mig Danmarksmester, sagde Mikkel Gade efter finalen.

- I sim-racing er det talentet, der skinner igennem, og det er det, der gør, at du vinder. Ikke hvem der har den største økonomiske opbakning, som det nogle gange er tilfældet i rigtig motorsport. Jeg er bare super lykkelig, tilføjer han.

Mikkel Gade har også i denne sæson kørt med i den internationale serie, Porsche Esport Supercup, der betragtes som den hårdeste serie indenfor sim-racing.

Lasse Bak vandt 30.000 danske kroner på andenpladsen, mens Martin Christensen fik 20.000 kroner for sin tredjeplads.

Det danske mesterskab i digital motorsport er en del af Dansk Automobil Sports Union under DIF.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?