21. juni 2021
18-årige Sara El-Khatib fortæller om, hvordan ramadanen i år bliver fejret, selvom der er restriktioner. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

18-årige Sara El-Khatib fortæller om, hvordan ramadanen i år bliver fejret, selvom der er restriktioner. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig om frygt for smitte i ramadanen: Vi kan altså godt finde ud af det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

18-årig om frygt for smitte i ramadanen: Vi kan altså godt finde ud af det
Taastrup - 17. april 2021 kl. 11:50
Af Kasper Ellesøe

Flere steder i blandt andet Odense og Ishøj har borgmestrene udtrykt bekymring for, hvad ramadanen - muslimernes højtid - kan få af betydning for smittetallene og genåbningsplanerne.

arrow Læs også: 18-årige hædret med legat for frivillig indsats og fokus på etnisk diversitet

Ramadanen begyndte i år tirsdag den 13. april og varer til den 12. maj. Det er muslimernes fastemåned og en del af Islams fem søjler. Ramadanen sluttes med fejring af Eid.

Det er ingen hemmelighed, at der er en del covid-19-smittede i boligområder, hvor der er en høj koncentration af borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Det gælder også i Høje-Taastrup Kommune, som gennem hele pandemien har ligget i toppen af smittelisterne.

Men spørger man den 18-årige Sara El-Khatib, der bor i Gadehavegård, så er der ikke noget at være bekymret for i forhold til, at ramadanen skal få smitten til at eksplodere. Hun fejrer selv ramadanen og har med egne ord et bredt netværk i blandt andet Gadehavegård.

- Vi kan altså godt finde ud af at styre det. Vi holder afstand og spritter af, som vi skal. Jeg synes, det er ærgerligt, at man taler om religion i forbindelse med smitte. Af hvad jeg ved, kan vi godt finde ud af det, siger Sara El-Khatib, der til daglig går i 3. G på Høje-Taastrup Gymnasium.

Fedt med information

Som sidste år bliver ramadanen i år påvirket af restriktioner, og det har fået Sundhedsstyrelsen til at producere informationsmateriale om, hvordan man kan holde god og corona-sikker ramadan. De generelle afstandskrav og regler om afspritning gælder selvfølgelig stadig, men der også råd om at husk at vaske eller spritte hænder, når man vil give almisse (zakat), ligesom det anbefales, at man eventuelt benytter mobilbetaling.

Alt materiale er lavet på flere sprog.

- Jeg synes, det er virkelig fedt, at Sundhedsstyrelsen gør det, så det ikke kun er ved de kristne højtider, siger Sara El-Khatib.

Artiklen fortsætter under billedet

Sara El-Khatib er ikke bekymret for, at ramadanen får coronasmitten til at eksplodere .Foto: Kasper Ellesøe

Der er også et råd, om at man ser få mennesker og gerne de samme.

Det får betydning - også for Sara El-Khatib.

- Jeg behøver ikke at se mine venner og min familie. Sådan har det jo været længe, og det kan jeg sagtens klare noget tid endnu. Sidste år var alt også virtuelt, og butikkerne var lukket, så der er lidt mere åbent i år. Så det bliver slet ikke en udfordring. I stedet så vil vi jo bare ringe til hinanden. Selvfølgelig er jeg også træt af coronaen og håber, at det snart bliver bedre, siger Sara El-Khatib, der har familie flere steder i verden, som hin har kontakt med på andre måde.

Savn til familien

Selvom hun er vant til ikke at ses med så mange mennesker, så tror hun på, at der kan opstå et savn til familien i takt med, at Eid-festen nærmer sig.

- Vi er jo lige gået i gang med fastemåneden, så jeg savner dem ikke endnu, men jeg kan godt forestille mig, at der kan opstå et savn. Men det må vi klare og så ses på et andet tidspunkt, siger Sara El-Khatib, der er med i ungerådet i Gadehavegård.

For hende er selve fasten langt fra et problem. Hun understreger, at hun selv har valgt at faste.

- Mange tror, at det er hårdt, men det synes jeg ikke. Jeg har helt selv valgt det og føler mig mere fokuseret. Jeg er religiøs og i ramadanen får jeg tid og ro til at fordybe mig i min religion. Jeg går ikke ud til andre og spørger, om de faster. Jeg passer mig selv, og det giver mig en dejlig følelse og gør, at jeg bedre kan fokusere i hverdagen, siger Sara El-Khatib, der første gang fastede, da hun var 12 år.

Eid-Festen i Gadehavegård plejer ifølge Sara El-Khatib at betyde at mennesker i området besøger hinanden på kryds og tværs.

- Men det kan vi jo ikke. Sidste år var der nogle arabiske dansere, der gik rundt i området og spillede tromme og folk fulgte med fra deres lejligheder. Det kan være det kommer igen, siger hun.

arrow Træt af at deres område kaldes en ghetto: Nu har de skrevet en bog
03. september 2019 kl. 05:56 Opdateret: kl. 14:53

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?