18. juni 2019
Værket ?Periodekort? kan ses på væggen i et af mødelokalerne i Medborgerhuset. De viser infrastrukturen omkring Medborgerhuset. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Værket ?Periodekort? kan ses på væggen i et af mødelokalerne i Medborgerhuset. De viser infrastrukturen omkring Medborgerhuset. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Man sidder meget tit i en bus, når man bor i Taastrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Man sidder meget tit i en bus, når man bor i Taastrup
Taastrup - 26. december 2018 kl. 05:43
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mai Northcote Sørensen var i mange år elev på Høje-Taastrup Billedskole. Nu er hun blevet optaget på kunstakademiet og Taastrup spiller en vigtig rolle i den kunst, hun frembringer.

I et af mødelokalerne i Medborgerhuset er den ene væg helt dækket af et kunstværk. Mai Northcote Sørensen er kunstneren bag. Hun er netop blevet optaget på Det kongelige danske Kunstakademi i København og var i mange år elev på Høje-Taastrup Billedskole.

Værket hedder 'Periodekort' Værket er en kortlægning af udviklingen/forandringen i vejnettet omkring Medborgerhuset fra dets opførsel i 1902 og frem til nu. Taastrup som by fylder meget både i Mais kunst og tanker, selvom hun netop er flyttet ind på et værelse på Frederiksberg for at være tættere på kunstakademiet.

- Selvom jeg er flyttet nu, kan jeg ikke få Taastrup ud af mit hovede. Jeg synes, det er et hårdt sted at vokse op, men det har også været godt for mig på mange måder. Man bliver mere rummelig af at bo i en by som Taastrup, siger Mai.

Hun er opvokset i Torstorp og gik på Torstorp Skole og i femte klasse begyndte hun på Billedskolen.

- Jeg havde det ikke så godt i folkeskolen og da jeg begyndte på Billedskolen, syntes jeg det var dejligt at være et sted, hvor der ikke blev stillet krav. Berit Nørgaard (Billedskolens leder, red.) var min lærer alle årene og vi havde mange samtaler. Hun rykkede mig meget og viste mig, at kunst er mange ting og at det er muligt at leve af at være kunstner ved for eksempel at undervise, siger Mai.

I folkeskolen kedede Mai sig meget og det resulterede i, at hun sprang en klasse over. Faget billedkunst blev aldrig hendes favorit.

- Det er tydeligt at mærke, at kunst her i landet er meget nedprioriteret. I folkeskolen har man det kun i to år og det er meget begrænset, hvad man beskæftiger sig med. Vi havde lidt farvelære og lærte om gamle, hvide mænd, der malede. Det er ærgerligt, for kunst kan være mindst lige så legende som musik og det skal være sjovt at beskæftige sig med, siger Mai.

Hun har selv en ret legende og humoristisk tilgang til kunst. Før hun blev optaget på kunstakademiet, var hun ni måneder på kunsthøjskole på Ærø og der lavede hun blandt andet et værk, der hed 'Stoppested'.

- Jeg lånte fliser, busskilte og et galvaniseret jernrør og opførte busstoppestedet på en græsplæne op ad et fortov, hvor der ikke var vej eller plads til en bus. På engelsk kaldte jeg for sjov værket for 'stoppingplace' og min idé var at skabe et 'ikkested'. Når man står ved et busstoppested, er man ikke mentalt til stede, der hvor man står. Man er allerede videre i tankerne til det sted, hvor man skal hen. Samtidig er der altid en vis usikkerhed, når man står og venter, for man har jo lavet en aftale med en gut, man ikke stoler på. Man ved jo ikke, om bussen faktisk kommer, smiler Mai.

Tankerne om stoppestedet er født i Taastrup, for Mai forbinder sin barndom og ungdom i vestegnskommunen med at køre i bus.

- Jeg synes meget tit, man sidder en bus, når man bor i Taastrup. En gang lavede jeg et værk, mens jeg kørte i bus 117 fra Høje Taastrup Station til City2. Værket bestod af bussens tur gennem Torstorp, når man kører fra Høje Taastrup Station til City 2. Torstorp er den vigtige detalje, fortæller Mai.

Torstorp er hendes barndomskvarter og selvom hun havde et godt og trygt hjem, bruger hun flere gange udtrykket 'uhyggeligt' når hun taler om kvarteret.

- Tankerne bag byggeriet er supersmukke. Man har brugt en socialistisk tankegang og har gerne villet bygge nogle gode boliger med grønne områder og god plads til at cykle og gå. Men de store grønne plæner er altid helt tomme og det samme er bustorvene. Og det gør dem uhyggelige, siger Mai.

- Jeg synes også det var uhyggeligt at gå hjem alene gennem de store, tomme områder. Jeg cyklede som regel om aftenen og en gang fandt jeg ud af, at der var en pige, der var blevet voldtaget, der hvor jeg altid stillede min cykel. Når man er lidt ængstelig som jeg er, kan Taastrup godt være et hårdt sted, siger Mai.

At andre har en negativ opfattelse af Taastrup og Vestegnen, blev Mai meget bevidst om, da hun kom på gymnasiet i Roskilde. Hun gik på 'Amtet' (Roskilde Gymnasium), som ligger lige ved Roskilde Domkirke.

Et stigma
- Det var en meget stor kontrast at begynde der. Hele energien var anderledes og jeg syntes, der manglede noget attitude. Alt var så pænt, også husene i byen. Det blev jeg lidt træt af, men jeg så en anden del af verden end den, jeg kendte fra Taastrup. Hos de andre elever kunne jeg tydeligt mærke, at der er et stigma omkring at komme fra Taastrup. Der var en, der ikke ville besøge mig og jeg fik at vide, at jeg talte, som en fra Taastrup, husker Mai.

Via sine oplevelser i gymnasiet og senere sit ophold på kunstskolen på Ærø blev hun meget opmærksom på, at der var brug for at tale om Taastrup på en anden måde end den, man kender fra medierne.

- De fleste glemmer, at Taastrup er andet end ghettoer. Her er jo også meget rart, siger Mai.

Tankerne omkring hendes hjemby har givet hende lyst til at bruge sin kunst i forsøget på at fortælle om Taastrup.

- Der er mange ting, der er interessante ved Taastrup. For eksempel kommer alle igennem Høje Taastrup med toget. Min fornemmelse er, at de fleste der arbejder her, ikke bor her og dem der bor her, arbejder ofte et andet sted. Der er et eller andet ved byen der gør, at man må flygte væk en gang imellem. Man er nødt til at have armslængde, siger Mai og smiler igen.

På væggen i Medborgerhuset havde Mai oprindelig tænkt sig at lave et værk, der handlede om Rønnevangsbadet. Hun ville blandt andet bruge nogle fliser fra svømmehallen, som blev nedlagt for nogle år siden og på den måde skabe et mindesmærke over svømmehallen, som har betydet meget for hende. Projektet blev dog for omfattende og derfor blev det til værket 'Periodekort' i stedet. Mai har dog ikke skrinlagt idéen om at lave et værk om svømmehallen.

- Jeg har en idé om et badedragtsværk. Badedragterne skal danne formen af den nedlagte svømmehals grundplan, fortæller Mai, som søger badedragter - meget gerne nogle, der har været i brug i Rønnevangsbadet, men det er ikke et must. Hvis man har en eller flere badedragter, man vil donere til projektet, kan de afleveres hos Billedskolen i Medborgerhuset.

Med sine 19 år er Mai den yngste på sin årgang på kunstakademiet. De færreste bliver optaget første gang de søger og hun blev overrasket, da hun fik at vide hun var optaget, men også meget glad.

Hvis ikke Mai i sin tid havde gået på Billedskolen, er det ikke sikkert, at det var kunstvejen, hun havde valgt. Men den lokale kunstskole vakte i den grad hendes interesse og dermed får hun nu mulighed for at drage sin hjemby Taastrup ind i kunstens verden.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk