20. september 2018
Hundehvalpen Rico er en brun labrador, og han elsker at gå tur med Randi i Taastrupgaard. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Hundehvalpen Rico er en brun labrador, og han elsker at gå tur med Randi i Taastrupgaard. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Jeg er tryghedsnarkoman, og det her er stedet, hvor jeg føler mig mest tryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Jeg er tryghedsnarkoman, og det her er stedet, hvor jeg føler mig mest tryg
Taastrup - 06. juli 2018 kl. 11:54
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Randi Arvedsen er det, mange ville kalde en hjemmeføding. Hun har siden hun var spæd, boet det samme sted kun med få, ufrivillige afbrydelser. Hun elsker sit kvarter, og kan ikke forestille sig, at hun flytter igen.

- Jeg er tryghedsnarkoman og det her er stedet, hvor jeg føler mig mest tryg. Der er altid nogen, der vil hjælpe, hvis man har brug for det, og her er et sammenhold, som jeg ikke har oplevet andre steder. Folk kommer virkelig hinanden ved, og man hilser altid på hinanden, når man møder nogen, siger Randi.

Stedet, som Randi elsker så højt, er Taastrupgaard. Og når hun fortæller folk udefra, hvor glad hun er for at bo i kvarteret, bliver hun ofte mødt af skepsis.

»Det er jo en ghetto«

- De tænker straks, at det er jo en ghetto. Og så tror de, at det er et forfærdeligt sted. Men når de så kommer på besøg hos mig, skifter de hurtigt mening, fortæller Randi.

For nylig havde Randi en tidligere kollega og hans mand på besøg, fordi de var nysgerrige.

- Manden bor selv i Taastrup, men havde aldrig været i Taastrupgaard. Han blev helt fascineret af stedet. De fleste der kommer her, synes faktisk, at her er ret hyggeligt. Folk forventer, at der er hærværk over det hele, men her er jo stille og roligt, siger Randi.

Legede i P-kælder

Fra Randi blev født og ni år frem, boede hun med sin mor i Taastrupgaard og det var en dejlig barndom, husker Randi.

- Vi rendte meget udenfor og legede. Og dengang syntes vi, det var sjovt at lege i parkeringskælderen. (Frem til 2005 var der en parkeringskælder under langblokken i Taastrupgaard, red.) Når det blev mørkt, skyndte vi os op, griner Randi,

Kattemor med unger

Siden sin tidlige barndom har Randi været glad for dyr, og dem var der en del af i Taastrupgaard dengang.

- Min mor og jeg fodrede mange vildkatte, da jeg var barn og kattene vidste, at det var os, de skulle komme til, når de var sultne, fortæller hun. Særligt en oplevelse med de vilde katte husker Randi meget tydeligt, fordi den var så overvældende.

- En dag kom der en kattemor på besøg med en killing i munden. Hun afleverede killingen hos os, og så gik hun igen. Kort tid efter kom hun tilbage med endnu en killing, som hun efterlod og så én til, fortæller Randi.

Udover at tage sig af kattene havde Randi og moren også hund, kaniner og fugle.

Savnede vennerne

Da Randi var ni år, måtte hun sige farvel til Taastrupgaard og flytte med sin mor til Sverige. Der boede de i to et halvt år. Sverige var der ikke noget galt med, men Randi følte sig bare ikke hjemme.

- Jeg savnede mine venner i Taastrupgaard. Min mor og jeg tog på besøg her, så jeg kunne ses med mine venner. Men det var svært for mig bare at være på besøg og se, at de havde fået nye venner, husker Randi.

Hun havde særligt én meget god veninde, som hun savnede, mens hun var i Sverige. Deres bånd var dog så tætte, at de den dag i dag har kontakt, og Randi er glad for at have bevaret sit venskab med veninden, som hun mødte så tidligt i livet.

Fra Sverige flyttede Randi og hendes mor til Ishøj, hvor Randi afsluttede folkeskolen. Her boede de i nogle år, indtil de igen flyttede til Høje-Taastrup Kommune. De boede i otte år i Gadehavegård, men da Randi var i tyverne, flyttede de tilbage til det, som Randi opfatter som sit barndomshjem, Taastrupgaard.

- Det var først, da vi igen var hjemme i Taastrupgaard, at jeg følte mig rigtig tryg, I Gadehavegård havde jeg altid min mobiltelefon på mig, når jeg gik ud. Det behøver jeg ikke her, siger hun.

At der indimellem er problemer i Taastrupgaard, er hun dog ikke blind for.

- I øjeblikket er her roligt, men for et år siden, var der noget uro med nogle unge, der kom udefra og prøvede at rekruttere nogle af de små herfra til deres bander. Om aftenen står der også nogle unge rundt omkring, som man ikke har lyst til at have kontakt med. Men når man bor her, føler man sig alligevel tryg, fordi man ved, at der altid er nogen der vil hjælpe, hvis noget skulle ske, siger Randi.

Kat, hund og fugl

De sidste par år har Randi haft sin egen to-værelses lejlighed i Taastrupgaard. Randi bor dog ikke alene, for kærligheden til dyr har holdt ved. Hun deler lejligheden med hundehvalpen Rico, katten Mandy og fuglene Lilly og Tweetie.

Rico er kun en hvalp og derfor uhyre energisk. Han elsker at gå tur med Randi i kvarteret og ofte følges de med Randis veninde og hendes hund.

Randi er uddannet kontorassistent hos Patent- og Varemærkestyrelsen, men hun er i øjeblikket ledig. Gåturene med Rico gør hende godt, og hun har også meldt sig som frivillig i popup-museet i Taastrupgaard. Museet er indrettet i en lejlighed på Taastrupgaardsvej 99 - en af de lejligheder, som skal rives ned, når den store byfornyelsesplan i Taastrupgaard gennemføres.

- Det er hyggeligt at tage imod de besøgende i museet, især fordi de fleste bliver positivt overraskede, når de kommer og ser vores kvarter. Der kommer både besøgende fra andre byer og fra Taastrup. Der har været stor interesse for museet i medierne, og Randi har givet interviews til både radio og tv i den forbindelse.

Randi er ikke begejstret for, at der skal rives otte blokke med i alt 188 boliger ned i Taastrupgaard.

- Jeg tror ikke på, at nedrivningen hjælper på at løse problemerne her. Jeg kan ikke forestille mig, at der vil komme flere mennesker hertil udefra, fordi langblokken, som de vil rive ned, ligger ud til Taastrupgårdsvej, og det er jo bare en vej, hvor folk kører forbi i bil. Jeg tror også, de får svært ved at sælge nye ejerboliger her, siger Randi.

Hun er glad for, at hendes lejlighed ikke skal rives ned, for når hun en dag får børn, skal de have samme trygge opvækst, som hun har haft.

- Jeg vil gerne have, at mine børn skal vokse op her. Og så snart de kommer til verden, vil jeg skrive dem op på Sankt Pauls Skole, hvor jeg selv gik i nogle år. Det er den bedste skole, jeg har gået på, slutter 32-årige Randi Arvedsen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk