19. september 2020
Rasmus Evind, formand for Præstø handelsforening, er ovenud tilfreds med sommerens handel i Præstø, som han fortæller ligger på højde med sidste års omsætning - og den var blandt de bedste hidtil. Foto: Mille Holst
Rasmus Evind, formand for Præstø handelsforening, er ovenud tilfreds med sommerens handel i Præstø, som han fortæller ligger på højde med sidste års omsætning - og den var blandt de bedste hidtil. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virkelig god gang i handelen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virkelig god gang i handelen
Sydsjællands-tidende - 05. august 2020 kl. 16:01
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Butikkerne i Præstø har klaret sommeren med samme høje omsætning som sidste år - og det var et rekordår. Det fortæller handelsforeningsformand Rasmus Evind.

I Præstø handelsforening er formand Rasmus Evind meget tilfreds med byens weekendaktivitet Sommerliv.

Hver lørdag og søndag siden starten af juli måned har butikkerne holdt åbent og forskellige fra en ombygget campingvogn har musikere underholdt i gaden, på havnen og i haven til Rasmus Evinds café Sweet & Coffee.

- Det her koncept og campingvognen, det skal vi arbejde videre med næste år, mener Rasmus Evind, der får meldinger fra byens handlende om, at handelslivet har haft det godt denne sommer.

- Folk slapper af og bruger penge, siger han.

- Vi har noget at bygge videre på; luk gaden af, lidt hyggelig musik og hestevogn. Der behøver ikke være 600 hoppeborge, konstaterer han og sender også en tak til vejrguderne. Han er nemlig overbevist om, at det manglende strandvejr spiller ind på den gode handel i gaden.

Omvendt lægger han ikke skjul på, at det har været hårdt for butiksindehaverne at skulle holde åbent så mange weekender i træk.

- Det er hårdt især i de butikker, hvor ejeren selv står tre uger i streg. Jeg tror, de synes, det bliver godt, at det stopper, lyder det fra formanden, der spændt ser frem mod august måned. Her er det nemlig ofte de udenlandske - og især de tyske - cykelturister, der har stået for omsætningen i købstadens butikker, men med den nuværende seksdagesregl, der betyder, at udlændinge skal have seks bookninger for at få lov at rejse hertil, tvivler Rasmus Evind på, at turismen bliver lige så stor, som den plejer.

- Det bliver spændende at se, om vi har nået toppen eller det fortsætter, siger han og fortæller, at de fleste handelsdrivende melder om lige så stor handel som sidste år - ham selv inklusiv.

- Og det var et af de bedste år, mener han.

At handelen er anderledes i år end normalt konstaterer Rasmus Evind også på det, der bliver solgt. Tidligere år har cykelturister nemlig udgjort størsteparten af sommerens omsætning.

- men de køber ikke ret meget med, fortæller Rasmus Evind, der altså mest sælger mad og drikke til dem.

- I år er det danskere, der har været her, og de har bilen med og køber rigtig meget med hjem, siger han, men erkender at den øgede omsætning dog ikke gælder de store dagligvarebutikker, som ifølge handelsforeningsformanden har haft en faldende omsætning.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk