23. september 2020
Den slidte Tuborgreklame er fra før 1960, hvor Leo Wæver flyttede til byen. Nu trænger den til udskiftning. 

Foto: Mille Holst
Den slidte Tuborgreklame er fra før 1960, hvor Leo Wæver flyttede til byen. Nu trænger den til udskiftning. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slidt Tuborgreklame bliver ikke malet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slidt Tuborgreklame bliver ikke malet op
Sydsjællands-tidende - 08. august 2020 kl. 09:02
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gammel Tuborgreklame, der ikke har været vedligeholdt i mange år, skæmmer bybilledet, mener en af Sydsjællands Tidendes læsere, der spørger om ikke Tuborg vil finansiere en genopfriskning. Vi har taget en snak med ølfabrikanten.

Den seneste tid har vi her på Sydsjællands Tidende skrevet om Ulla Frellsens gavlmaleri på Algade 64.

Når nu vi er i gang med at kigge på Vordingborg bys gavlmalerier, så kunne vi jo lige så godt også kigge på den gamle Tuborgreklame på gavlen til Algade 23, hvor blandt andet Klippestuen ligger.

- Det er en øjebæ, mener Leo Wæver fra Masnedsund, der gerne vil vide, om ikke Tuborg kunne finansiere en genopfriskning.

- Det var der i 1960, da jeg kom til byen. Nu er det næsten skallet af. Det ser skrækkeligt ud, siger han.

Aftalen er udløbet

Den gamle Tuborgreklame er ganske rigtigt over 60 år gammel.

- Vores dygtigere arkivarer holder sommerferie, men har alligevel kigget på motivet. De kan godt genkende Tuborgmotivet, fordi vores arkiv blev for nogle år siden bedt om at identificere et lignende motiv i Lyngby ved biblioteket. Et godt gæt er, at gavlmaleriet er fra perioden 1950-60'erne, fortæller Kasper Elbjørn, informationschef for Tuborg og Carlsberg, da vi forelægger sagen for ham.

- Reglen var, at bryggeriets marketingafdeling lejede gavlen af ejeren af huset. Bryggeriet sørgede for en reklame, der passede til byen, og holdt løbende gavlmaleriet vedlige. Man betalte en årlig leje, og gavlen blev udlejet til en anden virksomhed, når aftalen udløb, fortsætter Kasper Elbjørn og oplyser, at Tuborg op til 1980'erne betalte for gavlmalerier rundt omkring i landet.

- Men det er en reklameform, der sjældent bliver brugt i dag, fordi udtryk og kampagner skifter hyppigere. Det seneste gavlmaleri jeg kender, lå på Vesterfælledvej i København. Det var et flot gavlmaleri af kunstnere, som Tuborg har samarbejdet med på Roskilde Festivallen, men det blev malet over af husets ejer sidste år, siger Kasper Elbjørn, der således ikke lægger op til, at gavlreklamen i Vordingborg skal genetableres - heller ikke selvom det måske ikke er den bedste reklame for ølfabrikanten, at have så slidt et gavlmaleri til at reklamere for sig. Det forskønner hverken bygningen eller gadebilledet - eller giver lyst til en kold øl.

Husets ejer vedligeholder

- Nogle få gavlmalerier rundt i landet er vist nok fredet i dag, men det er fortsat ejeren af huset, der skal vedligeholde gavlen. Langt de fleste steder lejer vi ikke husgavlene længere, selvom maleriet oprindeligt er malet på vores bekostning, siger Kasper Elbjørn, der i øvrigt kan oplyse, at Tuborg denne sommer kommer til at lave en ny gavl.

- Det bliver en Tuborg Guld Dame, som kommer på Gammel Kongevej i København, slutter han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk