29. november 2020
Jytte Jensen (tv.) og Ulla Bagge (th.) må egentlig slet ikke besøge hinanden på Rosenvang, men de to damer insisterer på at mødes privat. Under hele interviewet insisterede personalet dog på, at Jytte skulle opholde sig udendørs på terrassen. 

Foto: Mille Holst
Jytte Jensen (tv.) og Ulla Bagge (th.) må egentlig slet ikke besøge hinanden på Rosenvang, men de to damer insisterer på at mødes privat. Under hele interviewet insisterede personalet dog på, at Jytte skulle opholde sig udendørs på terrassen. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejehjemsbeboer i gråd over forholdene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejehjemsbeboer i gråd over forholdene

- Resten af mit liv kan det blive på den her måde

Sydsjællands-tidende - 21. oktober 2020 kl. 12:00
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

De senere uger har pårørende til ældre på plejehjem i Vordingborg kommune udtalt sig om kvaliteten af den mad, der serveres for de ældre og om en bekymring over for få hænder i plejesektoren.

Nu fortæller et par af de ældre på plejecentret Rosenvang i Vordingborg selv om deres oplevelser med maden, men også om restriktioner, der forhindrer de ældre i at besøge hinanden og have et normalt socialt liv.

- Vi må ingenting. Jeg må ikke gå ind til Ulla og give hende en småkage, fortæller Jytte Jensen.

Hun bor på plejecentret Rosenvang i Vordingborg, hvor også Ulla Bagge bor. Ulla har inviteret avisen på besøg til en snak om livet på plejecentret og Jytte vil gerne være med. Men på grund af corona må hun ikke besøge Ulla for personalet. Hun har derfor fået besked på, at hun skal sidde på Ullas terrasse.

arrow Læs også: Hvem sørger egentlig for maden på plejecentrene?

Jytte sætter sig derfor i en stol på terrassen lige udenfor den åbne terrassedør; Ulla Bagge har smerter og ligger derfor i sin seng i den fjerne ende af sin stue. Undertegnede sidder midt imellem dem ved den åbne terrassedør, hvor også Ullas datter Charlotte Bagge opholder sig.

- Det er noget pjat, mener Ulla om restriktionerne, der gør samværet mellem beboerne besværligt. Og det er ikke fordi Ulla ikke synes, der skal tages forholdsregler med hensyn til corona, men hun kan ikke se logikken i restriktionerne. De ældre sidder nemlig sammen omkring spisebordet i fællesstuen ved måltiderne og ved arrangementer, men de må ikke komme i hinandens boliger.

- Jeg må ikke, men jeg gør det, fortæller Ulla Bagge, der ligesom Jytte ikke vil undvære de sociale kontakter med naboerne. I det hele taget vil de ikke finde sig i de påbud, personalet kommer med.

- Jeg måtte ikke blive klippet, men plejerne kan ikke bestemme over mig, så det sagde jeg, jeg ville, og så gjorde jeg det, siger Jytte og giver et andet eksempel:

- Jeg må heller ikke selv ringe ned og melde mad fra. Personalet skal ringe til madstedet.

Ubestemmelig mad

Charlotte Bagge, der er datter af Ulla Bagge, har tidligere her i avisen fortalt om problemer med den mad, der serveres for de ældre. Hun påpeger, at man fratager de ældre retten til selv at vælge, hvad de vil spise, og det bekræfter både Ulla og Jytte.

- Jeg kan ikke se, at der er noget i vejen for, at man står med sin tallerken og får mad øst op, mener Jytte, der pt. må tage til takke med portionsanretninger.

- Mange gange er maden streng, mener Ulla Bagge og konkluderer:

- Maden kan man overleve på, men det er ikke optimalt.

Og så giver de to damer en række eksempler:

- Persillesovs, der er så tyk, at det bliver liggende i en klump, siger Ulla og vil gerne have rigtig sovs, der flyder ud på tallerkenen.

- Også pærevællingen er så tyk, at den bliver liggende i en klump på tallerkenen, supplerer Jytte og fortsætter:

- Hyldebærsuppen vil jeg aldrig glemme. Den var brun sidst vi fik det. Hvordan kan den blive det, når bærrene er sorte? Jeg spiser ikke hyldebærsuppen længere.

- Flæsk skal ikke ligge og flyde i fedt; det skal være sprødt, siger Ulla og er også ærgerlig over at grøntsagerne ofte er dem, man kan købe som dybfrost i supermarkederne.

- De bedste grøntsager er dem de steger. Jeg vil ikke æde kogte grøntsager, for de er kogt uden salt. De kommer det igennem en sigte og så op på tallerkenen. Det har allerede været kogt en gang i køkkenet. Det smager ikke af en pind, siger Jytte og Ulla kommer i tanker om en dag, de fik boller i selleri:

- Det var ubestemmeligt kød, farsen var lavet af; ingen smagsstoffer overhovedet. Og en sovs med bitte, bitte små stykker selleri som man skulle lede efter. Det smagte ikke af noget.

Jytte fortsætter:
- Den ene dag skulle vi have gullasch. Der var to små stykker kød i, resten var gulerødder, siger Jytte og fortsætter:

- Jeg føler, at de bare tænker: De gamle spiser jo ikke ret meget og de lægger nok heller ikke mærke til det.

Både Jytte Jensen og Ulla Bagge har været landsmandskoner og vant til at lave mad fra bunden til folkene på gården.

- Det er nemt nok at kritisere, men jeg er 80 år, og jeg har altid fået skyld for at jeg laver god mad, bemærker Ulla Bagge, der hos sin eksmand tidligere smagte, den mad, der blev serveret fra kommunens køkken i Vintersbølle.

- Det var fin mad man fik dengang, siger hun og fortæller at særligt køkkenets krebinetter dengang vakte begejstring hos hende og eksmanden, og hun fortæller om, hvordan den kombinerede kalve- og flæskefars skal vendes i æg og rasp og steges gyldenbrune og saftige.

- Det vi får her har ikke noget med krebinetter at gøre, konstaterer hun.

- Personalet spørger mig gerne om aftenen, hvordan det smagte. var det godt nok? Så siger jeg: Jaaa, det kan spises, fortæller Ulla Bagge, for hun vil ikke blande personalet ind i ærgrelsen over maden.

Savner nylavet mad

Problemet med at de ældre ikke bryder sig om den mad, de får fra Vordingborg madservice, er dels at de får for lidt mad og ofte forkert mad, dels at det nedsætter livskvaliteten.

- Man glæder sig ikke til at skulle spise, fortæller Jytte og begynder at græde.

- Mine piger har lovet mig, at når jeg kommer hos dem, så skal jeg nok få nylavet mad. Jeg savner et friskt måltid mad. Resten af mit liv kan det blive på den her måde.

- Jeg er nødt til at spise to kartofler, selvom jeg ikke kan lide dem, for ellers bliver jeg ikke mæt, fortsætter hun, og Ulla fortæller at hun forleden ikke kunne lide aftensmaden og kun fik desserten.

Personalet på plejehjemmet benytter sig af og til af, at nogle af beboerne rent faktisk har forstand på madlavning og gerne vil hjælpe til. Således laver Ulla klatkager af tiloversbleven risengrød og Jytte får af og til lov til at brase kartofler til middagen.

- Dine brasede kartofler er faktisk rigtig gode, siger Ulla til Jytte.

God frokost giver appetit

De to damer på Rosenvang kritiserer nok aftensmaden på plejecentret, men frokosten er de glade for.

- Frokosten er god nok, siger Ulla og Jytte er helt enig:

- Ja, det synes jeg også og den bliver pyntet. Det er så lidt, der skal lægges på, for at det ser lækkert ud - og så beder man nogen gange om et stykke mere.

arrow Mad: Hjemmeboende har flere valg
21. november 2020 kl. 13:02 Opdateret: kl. 16:44
arrow Minister fik serveret mad fra gryden - ikke vaccumpakket som de ældre
20. november 2020 kl. 07:59 Opdateret: kl. 19:20
arrow Køkkenet svarer på madkritik: - Ja, der mangler noget
19. november 2020 kl. 08:01 Opdateret: kl. 21:46
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk