16. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pendlere sættes på prøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pendlere sættes på prøve
Opdateret 05. oktober 2020 kl. 05:06
Sydsjællands-tidende - 27. marts 2019 kl. 07:59
Af Ulrik Jensen
arrow Læs også: Bedre forhold for gående ved uheldsplaget kryds

Forbedrede vilkår for pendlere på Sydsjælland har meget lange udsigter, og DSB erkender at det næste halve år vil give store problemer.

Vordingborg

Spørgelysten var stor, da Banedanmark og DSB i torsdags havde indkaldt til borgermøde i Medborgerhuset i for at oplyse om de kommende sporarbejder, som vil påføre pendlere og borgere langs banen ganske alvorlige gener.
Som en af deltagerne udtrykte det kan pendlerne se frem til et halvt års helvede med længere rejsetider og togbusser, før gevinsten hentes hjem, når spor er udbygget, nye broer er kommet til og elektrificeringen gennemført. 
- I 2019 bliver det slemt, men det nye produkt bliver væsentligt bedre, lød det blandt andet fra DSBs informationschef Tony Bispeskov.
- Vi erkender, at det ikke bliver særligt spændende, mens det står på, og det bedste vi kan gøre er at sørge for, at I togpassagerer får løbende information og ordentlig besked om, hvad der er i vente.
- Vi har gjort alt for at finde de bedste løsninger, men må også være ærlige og sige, at vi på forhånd erkender, at det vil give problemer. Det er vigtigt, at det lykkes, og I bliver tilfredse. 

Først nye tog cirka i 2025


Den helt store gevinst må pendlerne dog vente længere tid på, for selv om Ringsted-Femern banen forberedes til tog, der kan køre 200 kilometer i timen, kan man med de nuværende tog ikke køre mere end 160 kilometer i timen.  Der kan først for alvor skrues op for rejsehastigheden, når nyt signalsystem er indført, og DSB får indkøbt splinternye tog, hvilket først ventes at ske i midten er 20?erne. 

Gradvise forbedringer


Tony Bispeskov lovede gradvise forbedringer i takt med, at man går fra at have en ældre jernbane til noget af det mest moderne i Europa.
- Toget vil stadig være den hurtigste og mest præcise måde at komme til København på, lød det fra Tony Bispeskov, der ofte bliver drillet med, at generne i forbindelse med det omfattende anlægsarbejde vil få folk til at køre i bil.  

Pladser og kompensation


Søren Møller, der har ansvaret for togbusserne, erkendte, at pendlerne i en kortere periode får op til 55 minutters ekstra rejsetid hver vej og siden 26 minutters ekstra rejsetid.  I Vordingborg kommer togbusserne til at holde overfor stationen, hvor det bliver nødvendigt midlertidigt at inddrage 15 parkeringspladser. 
En daglig pendler spurgte til, hvordan man vil sikre, at der er plads nok i togbusserne. Søren Møller forsikrede, at man har nøje statistik over antallet af passagerer på alle afgange, og at man i øvrigt vil sørge for stand-by busser, som kan sættes ind med kort varsel.
Tony Bispeskov bedyrede, at rejsetidsgarantien stadig vil være gældende i forhold til den offentliggjorte køreplan, men understregede igen og igen vigtigheden af, at togrejsende holder sig opdateret via Rejseplanen. Når sporarbejdet er overstået vil pendlerne kunne optjene op til 50 procents rabat på deres rejsekort som kompensation for de gener, de har været udsat for.

Fjerner spor og lukker vej


Forinden snak og spørgsmål fra de godt 100 mødedeltagere havde projektdirektør Klaus Jørgensen fra Banedanmark redegjort for de omfattende anlægsarbejder, der er nødvendige i forbindelse med elektrificeringen.  
De fleste af disse arbejder er omtalt i artiklen ?Nu kommer et halvt år med togbusser? i Sydsjællands Tidende i sidste uge.  
Decideret lukning af jernbanespor vil være nødvendig i perioder.  Alene her i området er der 14 broer, som skal ombygges, og på Vordingborg station etableres ny gangbro med elevator syd for den eksisterende gangbro.  Der opsættes støjskærme og etableres ny parkeringsplads. 
Det mest omfattende og krævende anlægsarbejde bliver nord for Ring, hvor der på grund af blød bund er opstået en lunke i sporene, så togene højst kan passerede med en hastighed af 80 kilometer i timen.  For at udbedre det, skal der bankes flere hundrede pæle ned i en dybde på op til 36 meter og etableres et en meter tykt betondæk.  Noget lignende skal i noget mindre omfang udføres ved Remkolde.
I en periode vil Brovejen blive spærret, hvilket vil medføre mere tung trafik gennem Vordingborg, hvor det bliver Chr. Richardtsvej,  Boulevarden og Marienbergvej, som må lægge asfalt til den øgede mængde lastbiler.
 

arrow Københavnsvej får nye cykelstier og fortove
04. maj 2021 kl. 20:05 Opdateret: kl. 15:55
arrow Efter års venten - Nu sikres farligt kryds
11. december 2020 kl. 05:21 Opdateret: kl. 18:15
arrow Cykelstiarbejde er godt i gang - men hvad med det sidste?
27. oktober 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 15:24
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk