<
24. juni 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

Foto: SNDK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møn-march med charme og lækkert vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møn-march med charme og lækkert vejr
Opdateret 30. september 2020 kl. 20:03
Sydsjællands-tidende - 09. maj 2017 kl. 15:30
Af Chriistiina Nataliya Zahraz

Den årlige Møn-march blev i weekenden gået af vandreglade folk fra Møn og omegn. Det var 47. gang, at marchen blev afholdt. De forskellige ruter, man kunne gå, strakte sig fra fem til 40 kilometer. Lørdag kunne man langs veje og på stier rundt omkring i den mønske natur møde 191 vandrere, og søndag gik 96 marchen.
 
- Vi kan takke de hjemmeværnsfolk, der for 47 år siden bragte idéen om en march med sig her til Møn fra Jylland. De sad i et tog på vej hjem fra Jylland, hvor de havde gået Hærvejsmarchen, og sagde dengang til hinanden: ?Det kan vi da også gøre på Møn.? Det er formand i Marchforeningen Klinterotterne, Peter Klenz Larsen, der med et glimt i øjet fortæller historien om hvordan Møn-marchen blev til.
 

Ja tak til flere frivillige

- Jeg har mange gode minder fra de 40 år, jeg nu har været formand for foreningen, fortæller den engagerede formand videre. - Jeg begyndte som medhjælper i foreningen, og lavede ruter, og både i dag og i går har jeg sat ruter op, og de skal jo også tages ned igen; så der er fast arbejde nogle dage i træk, griner Klinterotternes formand. - Selvom vi har mange frivillige, der støtter op omkring marchen, kan vi sagtens bruge endnu flere hænder, oplyser Peter Klenz Larsen.
 

Danseglad klinterotte

I et af Magleby Præstegårds lyse lokaler sidder Vivi Hansen, der er én af de frivillige kræfter bag arrangementet. Hun holder styr på stempler og startkort, og hun fortæller at hun i 2011 gik Caminoen, der er en pilgrimsrute på omkring 800 kilometer, der starter i det sydlige Frankrig, fortsætter over Pyrenæerne, og går tværs over det nordlige Spanien. - I denne weekend er jeg dog ikke med som vandrer, siger Vivi, der blandt andet står for at skrive startkort og diplomer.- Jeg er også frivillig på Museumsgården, hvor jeg strikker, spinder og filter, fortæller Vivi Hansen, der tilføjer at hun får pulsen op, når hun danser folkedans.
 

Hundesultne vandrere

Lene Jensen fra Vestmøn fortæller at hun går marchen sammen med sin hundeklub. Selv har hun taget sine to islandske fårehunde med, og efter en hyggelig dag med masser af motion og frisk luft er både hunde og mennesker sultne.
 

Skinnende pokaler

Børnene Viktor og Julie viser stolt deres vandrepokaler frem. - Det er en familietradition at være med hvert år, siger Britt Dorph-Petersen, der fortæller at det i år er 35. gang, at familien er med. Spørger man i børnehøjde ind til oplevelsen af dagen får man hurtigt et klart svar.- Min mor og far sagde, at jeg skulle med, fortæller Viktor. - Og så tog jeg med. Og det var sjovt, siger den stolte pokalindehaver.287 sko og vandrestøvler i forskellige størrelser satte fodspor i den mønske natur i denne omgang af Møn-marchen.
 

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk