26. november 2020
Fra tårnet kan man se ned i det, der bliver en æblehave med enggræs og plads til at sidde og hvor børnene kan lege. En kirkegård behøver ikke være uhyggelig. Foto: Michael Thønnings
gallery icon

Se billedserie

Fra tårnet kan man se ned i det, der bliver en æblehave med enggræs og plads til at sidde og hvor børnene kan lege. En kirkegård behøver ikke være uhyggelig. Foto: Michael Thønnings
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køngs kirkegård bliver åbnet med ÆBLEHAVE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køngs kirkegård bliver åbnet med ÆBLEHAVE
Sydsjællands-tidende - 25. oktober 2020 kl. 09:01
Af Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk

En tredjedel af kirkegården i Køng skal omlægges til en parklignende have med masser af vilde blomster og æbletræer. Det har ligget og ulmet gennem flere år, men nu ligger der en klar plan, der skal vise vejen for en fuldstændig ombygning af kirkegården ved Køng Kirke, der skal åbne den op og give flere muligheder for at bruge og være på kirkegården. Det indbefatter blandt andet en stor æblehave med enggræs-arealer i hele den ene ende af det, der i dag er en helt almindelig gravplads med separate og afgrænsede rum.

- Det er jo en plan der rækker 30-40 år ind i fremtiden, men jeg tror vi kan begynde med noget af græsarealet oppe ved kirken nu her i år, fortæller graver, Carsten Nielsen.

Men for at starte med begyndelsen, så kom planerne af, at man for en stor del af kirkegården har færre "aktive" gravsteder. Flere af dem er efterhånden sløjfet, og selvom der måske står en sten og er beplantning, så er der ikke længere efterladte, der bruger og betaler for gravstederne.

- Der er jo forskellige muligheder efterhånden. Nogen bliver spredt over vandet og så var det moderne med skoven. Andre gør noget helt andet, siger menighedsrådsformand Elise Olsen, der i øvrigt stopper i menighedsrådet efter 28 år, og derfor har kirkegårdsprojektet som sin sidste store opgave i Køng Kirke. Og den har været lidt tid undervejs.

- Det handler om, at man godt kan bruge den mere og også at man kan spare noget af arbejdet med at passe den, siger hun og henviser blandt andet til de mange små hække der er rundt om de enkelte gravsteder på hele kirkegården, hvorimod den nye vil have fokus på biodiversitet, en stor blomstrende græsmark og en æblelund - og derudover også give plads til nogle særlige steder, hvor man kan sidde og finde ro.

Billede
Der er stadig aktive gravsteder - og som her et
stort flot træ - der hvor der skal være æblehave,
men det bliver passet ind, så ingen bliver nødt til
at flytte, hvis de ikke ønsker det.
Foto: Michael Thønnings

- Der er arbejdet meget med at placere bænke og have nogle steder, hvor man kan være og sidde, siger Elise Olsen om planen, som de har landskabsarkitekt Birgitte Fink til at stå for.

- Vi fik to tilbud, og jeg synes faktisk det blev en rigtig god plan, fortæller Elise Olsen, der påpeger at der var en del, der skulle tages hensyn til. Blandt andet er der flere gravsteder der er bevaringsværdige på området, hvor der skal laves æblehave og blomstergræs.

- De får lov at blive der. Og vi spørger selvfølgelig folk, der har gravsteder, hvad de vil. Nogle kan blive og nogen kan måske flyttes. Der er også nogle enkelte træer, som vi nok også lader blive, fortæller Elise Olsen.

Hun viser hen til området der udgør en pæn tredjedel af den samlede kirkegård. Hendes egne forældre og bedsteforældre ligger også på et familiegravsted midt i det, der bliver æblehaven, men hun ser gerne, at de bliver en del af en ny, flot og brugbar kirkegård.

- Man kommer jo også til at kunne blive begravet i æblehaven, men det bliver så uden en sten - men måske ved et æbletræ, siger Elise Olsen. Hun har selv en del forslag til æbletræer - gamle danske sorter - måske nogen som børn fra den lokale børnehave - Æblehaven - kan komme og plukke. For det skal kunne fungere som en slags park for alle.

Billede
Pladsen her - med enkelte sten - forventes
bevaret og den bliver nogenlunde ligesådan
på den anden side af tårnet.
Foto: Michael Thønnings

Bænke op

Ved siden af ligger det, der bliver en ny fællesgrav, der bliver passet lidt til og resten af stykket ud for kirkens østlige del bliver til en urnegravlads, hvor man - i modsætning til de andre "parkdele" - kan få sat en plade ned i græsset. Så man kan se, hvor ens kære ligger begravet.

Dertil er det ved Christian Voelkers mindeplade sat bænke op på hver side, noget der også kommer langs mure og ved stier andre steder, så man kan sidde på kirkegården.

Til gengæld slipper graveren for at passe de mange små takshække, der er rundt om hver enkelt grav. De beholdes godt nok i den nordvestlige del af kirkegården, men området opdeles lidt anderledes, så det er lettere at komme til.

Desuden tilføjer de et lapidarium - en lille lund, hvor særlige bevaringsværdige gravsten, der ikke længere er i brug, kan stå.

Billede
En lidt anonnym plæne ved indgangen bliver til
urnegravplads, når planen for kirkegården bliver
ført ud i livet. Noget laves nu, men der kan gå
mange år, før man er helt færdig.
Foto: Michael Thønnings

- Vi har jo fået lavet den her plan, så vi kan passe den ind med den nuværende kirkegårdsplan. På den måde kan vi sammenholde og se præcis, hvad der ligger hvor, siger Elise Olsen, der fortæller at arbejdet med den nye plan og kirkegårdspark for alvor kom i gang, da de fik digitaliseret de gamle planer og kunne lave den nye med udgangspunkt i dem der lå.

- Så der er stadig en "underliggende plan", tilføjer hun.

I forhold til udførelsen af planerne, så forestiller graver Carsten Nielsen, at de kan komme rigtigt i gang til næste år, hvor der skal pilles hække op og laves en planteplan, mens de allerede nu, kan begynde med lidt småting, så Køngs nye åbne kirkegård, kan begynde at tage form.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk