26. november 2020
Thomas Christiansen og sønnen Jonas glæder sig over, at deres virksomhed har fået national bevågenhed. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Thomas Christiansen og sønnen Jonas glæder sig over, at deres virksomhed har fået national bevågenhed. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til prismodtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til prismodtagelse
Sydsjællands-tidende - 23. oktober 2020 kl. 12:11
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Hos TMC Transport i Præstø glæder indehaver Thomas Christiansen sig over, at hans virksomhed er nomineret som gazellevirksomhed i år. TMC Transport kører flextrafik og Thomas Christiansen startede virksomheden tilbage i 2013 med to biler.

I dag er der 14 ansatte og 14 biler, hvoraf de to lige er købt ind.

- Og vi håber, vi kan indkøbe den sidste næste år, siger Thomas Christiansen og forklarer:

- Det var den plan, jeg havde, da jeg startede: Jeg vil gerne ende med at have 15 biler - og så skal vi ikke være større.

Anerkendelse i svær tid

Thomas Christiansen er glad for at man på landsplan har bemærket hans virksomhed på Østerbro 7 i Præstø.

- Sådan som jeg har forstået det, så vælger man 2.000 ud af 250.000 virksomheder, der har gjort det særdeles godt de seneste år. Ud af de 2.000 udvælger man en nummer et, fortæller Thomas Christiansen, der endnu ikke har taget stilling til, om han vil deltage i den sidste udvælgelse, der markeres på Børsen.dk den 10. december. For ham handler det nemlig ikke om at blive nummer et, men om at have fået en anerkendelse.

- Vi er bare glade for anerkendelsen i en svær tid, siger han og henviser til de seneste måneder med Covid-19.

-Vi lukkede ned i tre måneder i den periode, hvor hospitaler kun tog meget syge mennesker ind. Vi kæmper stadig for at komme ovenpå, lyder det fra Thomas, mens hans søn Jonas forklarer:

- Vi kører især sygetransport - primært for institutioner og hospitaler.

Billede

Jonas ser sin far over skulderen ved
skrivebordet i TMC Transport. Foto: Mille Holst


De to mænd lægger ikke skjul på, at uden regeringens hjælpepakker ville det se sort ud for virksomheden i dag.

- Uden de pakker havde vi været væk, mener Thomas Christiansen, der er taknemmelig over den statslige hjælp, men også over medarbejdernes loyalitet i nedlukningsperioden.

- Jeg var jo ikke kommet hertil uden trofaste og loyale ansatte, siger han og vægter som arbejdsgiver, at medarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, og derfor har han også valgt at bilerne kun kører i dagtimerne.

- Vi forsøger at køre en forretning, hvor chaufførerne også kan have et liv. Det er vigtigt for mig at sørge for, at de også har et hjemmeliv, fortæller Thomas Christiansen, der derfor heller ikke har biler, der kører i weekenden.

Alle kan kører med flex

I følge Thomas og Jonas Christiansen er det alt for få mennesker, der ved, at alle har mulighed for at bestille en tur med flextrafik.

- Det er en blanding af en taxa og en bus. prisen er som i bussen, men man bliver kørt lige til døren, siger Thomas Christiansen og Jonas supplerer:

- Er der flere i bilen er det bare ikke sikkert, du bliver sat først af.

Turene bestilles mindst to timer før afgang via Movia og betales også dertil på forhånd. Dermed har chaufførerne ingen mellemværende med passagererne.

På Sjælland er der i følge Thomas Christiansen knap 600 biæler, der kører flexture.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk