22. oktober 2020
Forstander på Vordingborg Fri Fagskole, Jette Rønne (th.) er ærgerlig over at skolen står med en millionudgift i forbindelse med opdagelsen af en gammel forurening på Færgegaardsvej 10. Hun håber, en advokat kan hjælpe. Foto: Mille Holst
gallery icon

Se billedserie

Forstander på Vordingborg Fri Fagskole, Jette Rønne (th.) er ærgerlig over at skolen står med en millionudgift i forbindelse med opdagelsen af en gammel forurening på Færgegaardsvej 10. Hun håber, en advokat kan hjælpe. Foto: Mille Holst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen hjælp at hente efter jordforurening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen hjælp at hente efter jordforurening
Sydsjællands-tidende - 25. september 2020 kl. 15:59
Af Mille Holst mille.holst@sn.dk

Vordingborg Fri Fagskole står umiddelbart alene med udgifterne i forbindelse med en jordforurening, der er sket på skolens grund tilbage til første halvdel af 1900-tallet. Ingen kan nemlig drages til ansvar. Da Vordingborg Fri Fagskole sidste år gik i gang med at bygge en ny skolebygning på arealet på Færgegaardsvej 10, matriklen ved siden af den gamle skolebygning, viste det sig, at jorden var forurenet. I alt har skolen måttet bruge 1,5 millioner kroner på at få undersøgt jorden og lavet særlige tiltag, så forureningen ikke giver problemer i den nye bygning.

- Det er en alvorlig forurening og det er mange penge for en skole som os at finde. Det synes vi nogen skal hjælpe os med at betale, lyder det fra forstander Jette Rønne, der derfor har hyret en advokat til at tage sig af sagen for skolen.

- Den halvanden million kunne vi godt have brugt på noget andet, siger hun.

Tjærestoffer fra gasværk

Kommunens miljøafdeling har været involveret i forureningssagen, og chef Rolf Hoelgaard fortæller, at der er tale om en forurening, der er sket mellem 1930 og 1960'erne og stammer fra det gamle gasværk, der lå på adressen fra 1866 til 1967.

- Slagger er et affaldsprodukt af gasfremstillingen; det har man typisk lagt i nærområdet, fortæller Rolf Hoelgaard, der netop kan se, at der er sket en hel del terrænregulering på adressen gennem tiden.

- Man har bortskaffet slagger på Færgegaardsvej 10, siger han og forklarer, at forureningen på Færgegaardsvej 10 består af tjærestoffer.

- Det gode ved dem er, at de bliver nogenlunde, hvor de er; det dårlige er, at de bliver i jorden meget længe, siger Rolf Hoelgaard og forklarer, at tjærestofferne af samme grund ikke umiddelbart udgør en risiko for grundvandet, og den kan derfor få lov at blive liggende i jorden.

- Når man ikke selv har lavet forureningen er der ingen krav om at man skal fjerne forureningen helt, men man skal sikre, at forureningen ikke udgør en risiko for brugen (af stedet, red.), siger Rolf Hoelgaard. Det kræver nogle særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med byggeriet ovenpå.

- Man skal lave en sikring mod påvirkning af luften inde i byggeriet, fortæller Rolf Hoelgaard og forklarer, at der derfor er lagt et ventilationsanlæg under bygningen. Hvis man på et tidspunkt kan måle nogle af de forurenende stoffer inde i bygningen, så starter man ventilationsanlægget.

Også udendørs har jordforureningen betydning for brugen af området.

- Man skal sørge for, at der ikke er kontakt til forureningen, siger Rolf Hoelgaard og forklarer, at der skal lægges en belægning i form af fliser eller asfalt på jorden.

- Er der belægning henover, så er det ikke det store problem, siger han.

Billede

Vordingborg Fri Fagskoles nye undervisningsbygning
er lavet med et særligt ventilationssystem under sig,
som kan tages i brug hvis den gamle tjæreforurening
på stedet skaber problemer for indeklimaet.
Foto: Mille Holst


Alene med udgiften

Alt i alt har Vordingborg Kommune givet Vordingborg Fri Fagskole en såkaldt paragraf otte tilladelse; de kan altså undlade at rense jorden op, men skal sikre byggeriet mod opsivende dampe. Udgiften hertil står skolen alene med.

- I følge loven kan man ikke stille forureneren ansvarlig for forureningen. Den er sket længe inden der var en miljølovgivning, siger Rolf Hoelgaard, der dog har fuld forståelse for ærgrelsen hos Vordingborg Fri Fagskole.

Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune bekræfter, at der har været en dialog med Vordingborg Fri Fagskole, men han afviser at kommunen kan hjælpe økonomisk.

- Vi er nødt til at forholde og til regulativerne, siger han.

Hvad kan man gøre?

Står man overfor at skulle bygge til eller lignende på sin egen grund, så opfordrer Rolf Hoelgaard til at man tager kontakt til Vordingborg kommunes miljøafdeling inden arbejdet går i gang.

. Ring til kommunen og spørg, hvad man skal være opmærksom på, siger han og oplyser at vejledningen ikke koster noget.

Den er betalt via skatten, siger han.

Som tommelfingerregel er landbrugsjord klassificeret som ren og kan flyttes uden yderligere undersøgelser, mens byjord som udgangspunkt er klassificeret som forurenet i en eller anden grad.

- Du må ikke flytte byjord uden den bliver analyseret, siger Rolf Hoelgaard.

Vordingborg Kommune forsøger at få overblik over, hvor der er forureninger rundt om i kommunen.

I følge Rolf Hoelgaard er kendt forurening blevet tinglyst. Men støder man som privat borger på forurening i sin jord, har man pligt til at underrette kommunen, der derefter kommer ud som miljømyndighed og besigtiger forureningen.

Nogle former for forurening er i følge Rolf Hoelgaard nemme at opdage, fordi jorden lugter eller eksempelvis er helt grøn, andre former for forurening kan almindelige mennesker ikke selv opdage. Det gælder eksempelvis forurening med tungmetaller efter bilbatterier.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk