26. januar 2021
Billede
Foto: SNDK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frem - og lidt tilbage - på Sukkerfabrikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frem - og lidt tilbage - på Sukkerfabrikken
Opdateret 29. september 2020 kl. 00:06
Sydsjællands-tidende - 14. december 2013 kl. 08:09

Arkitektfirmaet Lykke og Nielsen i Stege sørger for at holde liv i kulturen og de gamle mursten i Sukkerfarbrikken i Stege. På sigt arbejder de både med vandland og udvidelse af forretninger.

Sydsjællands Tidende bringer her første artikel om nogle de mange planer, der er med Stege for tiden.
 
Arkitekt Bent Lykke har gennem flere år arbejdet for at sætte skub i nye aktiviteter på den gamle sukkerfabrik. Og udviklingen går i den rigtige retning Skønt nogle af de etablerede foreninger og firmaer ganske vist flytter og finder nye adresser, er det hele tiden ét skridt tilbage og et par stykker frem.
Senest har reklamefirmaet Borg flyttet sin butik til Storegade i Stege og sit lager hjem til indehaverens private ejendom. Men det har så til gengæld gjort det muligt for, at el-firmaet Domiciel på Ulvshalevej, kan flytte butik og aktiviteter til de nu ledige butikslokaler på sukkerfabrikken.
Når det gælder nye og kommende lejere, drejer det sig også om, at Turistbureauet har aktuelle planer om at flytte fra sin adresse tæt ved broen i Stege til større kontorer 
? Som måske skal findes på sukkerfabrikken. Det skal give mere plads til bureauets 14 medarbejdere. Samt ikke mindst væsentlig bedre parkeringsmuligheder, siger Bent Lykke.
 

Alt godt for tænderne


Der er dog mere på vej. Det gælder tandlægeklinikken ved Super Brugsen, som ønsker lidt mindre plads. Desuden har Møn Bolcher afsluttet en udvidelse på 200 kvadratmeter, der skal give plads til en produktion af chokolade som et nyt forretningsområde.
- Det nye ? blandt andet mandler med chokoladeovertræk ? har øget vores beskæftigelse med to til i alt otte medarbejdere, siger virksomhedens indehaver René Harms.
Der er også tanker om indretning af et vognmuseum i forbindelse med udlejning af kareter, som foruden mange andre steder blandt andet har travlt på Steges tirsdagsmarkeder. 
Hestene til vognkørslen har allerede fundet græsarealer at boltre sig på ved sukkerfabrikken.
 

Arbejdsplads og vandland


Men bortset aktuelle fra- og tilflytninger er den tidligere sukkerfabrik i dag en arbejdsplads for omkring 80 mennesker. Og det er faktisk nogenlunde samme antal, der tidligere var ansat på fabrikken, når den var i drift ? uden for roesæsonen.
- Desuden har vi netop med kommuneplanen sikret muligheden for at opføre et stort og anderledes oplevelses-vandland i forbindelse med byggeri af ferieboliger.
I den forbindelse har vi været på inspirationstur til Sønderborg, hvor der ligger et vandland, der ligner det, vi har i tankerne. Desuden har vi kontakt med en rådgiver, der har viden og erfaring med finansieringsmuligheder for et projekt af den størrelse. Så, nu må vi se, hvordan det udvikler sig i løbet af de kommende tre-fire år i forbindelse med udviklingen af det store projekt, siger Bent Lykke.
 

Ikke strandhugst


I forbindelse med udvikling af aktiviteter på sukkerfabrikken i form af blandt andet muligheden for at tiltrække flere butikker, understreger han dog, at der ikke bliver tale om at gå på ?strandhugst? med special-tilbud til de etablerede forretninger i Storegade.
- De vil naturligvis blive budt velkommen, hvis de spørger. Men de skal komme af egen fri vilje, lyder det.
Forresten. Bent Lykke gør sig også nogle tanker om at åbne en slags overdækket sommercafé på den åbne P-plads i sukkerfabrikken.
Når det gælder kulturen uden for sukkerfabrikken har han allerede foruden karetmuseet en finger med i spillet, når der bliver talt om renovering af Mølleporten og brandvæsenets tidligere sprøjtehus i Rådhusgade som to nye udstillingsmuligheder om historien på Møn. Men det kan du læse mere om i næste uges avis.

jmr


Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk