18. januar 2021
Hyggelig stemning til jul i medborgerhuset sidste år. Privatfoto
Hyggelig stemning til jul i medborgerhuset sidste år. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er plads til alle til "Alle Hjerters Jul"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er plads til alle til "Alle Hjerters Jul"
Sydsjællands-tidende - 01. november 2020 kl. 09:05
Af Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk

Juleaften for ensomme bliver gennemført, lover folkene bag, der er klar til at dele festen op. Meget er på plads, men de kan sagtens bruge ekstra støtte. Hjælpere og sponsorer har været så glade for at støtte og hjælpe, så de fleste ting er allerede nu er ved at være på plads til den store julefest for ensomme - Alle Hjerters Jul - som en række lokale familier står bag og igen i år afholder i medborgerhuset i Vordingborg.

- Vi har styr på julepynten, vi har fået lovning på 12 ænder, flæskesteg og vi har også fået lov at bruge medborgerhuset, fortæller arrangør Klaus Miller, der i denne tid er ude med nogle af de andre frivillige for at samle ind til det sidste.

Det drejer sig især om gaver, som kan gives til dem der kommer med til festen.

- Vi plejer at få god hjælp og vi spørger lidt ind til hvad folk ønsker sig, når de tilmelder sig. Det prøver vi at matche, så der er en gave til alle - både børn og voksne, fortæller Klaus Miller.

Han påpeger samtidig at det også allerede nu er muligt at tilmelde sig. Det kan blandt andet ske via deres facebookside - Alle Hjerters Jul -, per telefon, mail eller via den postkasse, der bliver sat op ved Kulturarkaden.

Og der skal nok blive plads til alle og arrangementet bliver gennemført trods skærpede corona-restriktioner. Sidste år var der således 72 spisende gæster og derfor var planen i år, at hvis man nåede samme antal, ville man dele festen op i to dele, med pynt og fest i hvert sit lokale.

- For der er masser af plads i medborgerhuset, hvor man fint vil kunne sidde i flere lokaler, påpeger Klaus Miller, der dog siden er blevet overhalet af de nyeste restriktioner, hvor man kun må være ti samlet af gangen, mod de 50 det var før.

- Men der gør vi det samme, hvor der så er ti i hvert lokale. Vi må se hvordan det udvikler sig med restriktionerne, men vi har stadig planer om at gennemføre, siger Klaus Miller, der har det meste af sin egen familie med som hjælpere, der skal sørge for en god jul for dem, der ikke selv har mulighed for en fælles fest.

En god jul

- Lige præcis i år, hvor der er corona, er det måske endda ekstra vigtigt at vi holder den her julefest, fordi rigtig mange er ensomme, påpeger han og fortsætter.

- Det handler jo om, at alle skal kunne få en god jul. Vi skelner ikke i forhold til hvem der føler sig ensomme. Det kan jo godt være et par, der ikke vil sidde selv og det kan også være familier med børn, der ikke har mulighed for at holde jul selv, siger Klaus Miller, der påpeger at det har været meget blandet i aldersgrupperne i forhold til hvem der har været der de sidste par år - her har været alle - lige fra små børn til ældre.

- Der er nogen, der får en jul, som de aldrig selv ville kunne holde. Jeg har set folk med tårer i øjnene, når deres børn fik en gave og den feedback vi får fra glade mennesker er det hele værd, fortæller Klaus Miller, der selv droppede gaveræset for en del år siden, og de sidste par år har fejret julen som hjælpere for de ensomme og udsatte i Vordingborg.

I den kommende tid kommer folkene fra Alle Hjerters Jul rundt, så hvis man har noget man kan støtte med eller undvære, så tager de meget gerne i mod. Det er især små gaver til gæsterne, som der er brug for nu her.

Sidste frist for tilmelding for dem der vil deltage er i øvrigt den 10. december, så de kan nå at planlægge det hele, men man er under alle omstændigheder velkommen til at kontakte folkene bag, hvis man vil støtte eller vil være med til Alle Hjerters Jul.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk