1. december 2020
- Som bonde bliver man  aldrig tilfreds, men jeg er nu aldrig gået sulten i seng, siger Poul Czubaniak, der er tredje generations jordløs bonde. Foto: Michael Thønnings
gallery icon

Se billedserie

- Som bonde bliver man aldrig tilfreds, men jeg er nu aldrig gået sulten i seng, siger Poul Czubaniak, der er tredje generations jordløs bonde. Foto: Michael Thønnings
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Så længe jeg hedder Poul så pløjer jeg jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Så længe jeg hedder Poul så pløjer jeg jorden

Historien om den jordløse bonde.

Sydsjællands-tidende - 24. oktober 2020 kl. 13:13
Af Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk

Da laden på Trellemarksvej brændte ned i august, sluttede en æra i Vordingborg by, hvor "den jordløse bonde" har dyrket jorden i flere generationer. Sydsjællands Tidende har mødt Poul "den jordløse" Czubaniak. Poul var ikke mere end 10 år, da han kom cyklende ude ved Tolstrup, hvor Tage havde travlt med høsten.

- Kan du køre traktor?, spurgte han den unge knægt.

- Så fik jeg en vogn og skulle rundt og samle de løse baller, der lå ude omkring, fortæller Poul Czubaniak, som de fleste måske kender som "den jordløse bonde". Den titel overtog han sammen med bedriften fra netop Tage "den jordløse" Pedersen, da han gik bort i 2010, mens han stadig tog sig af sit særlige landbrug med de skæve, forpagtede marker og jordstykker, som ingen andre kunne drive.

- Han døde med jerntyven i hånden, siger Poul med grødet stemme.

- Tage var som en far. Min egen far døde, da jeg var otte, fortæller den jordløse, der siden dag i 1977, hvor han første gang mødte Tage og hoppede op på traktoren, aldrig har set sig tilbage.

- Jeg var der hele sommerferien og også året efter. Tog tornysteret på ryggen og så var jeg der hele sommeren, fortæller han og forklarer hvordan han senere blev førstemand og ansat på det særlige landbrug, da han var færdig med sin 10. klasse.

- Og jeg har været der lige siden, siger han.

For dem der ikke kender til den jordløse bonde, så det her historien om en af dem, der udgør Vordingborgs folkesjæl. En del af områdets særlige historie, som Poul - som tredje-generations "jordløs" - har indvilliget i at fortælle. For opgaven har ændret sig meget og den sidste rest af den jordløses arbejde inde i Vordingborg by, sluttede reelt da laden på Trellemarksvej 5 brændte ned den 17. august.

- Jeg gik og høstede den aften, da Michael (Larsen, red.) kom ud og sagde at den var brændt og man ikke kunne finde ud af hvem den tilhørte. Så tog jeg derind, fortæller Poul Czubaniak.

Men laden, vender vi tilbage til.

Billede

Poul og Tage ved den vogn, som de købte af
grev Ahlefeldt på Iselingen, der fortalte, at den
blev brugt til at køre ammunition under Anden
Verdenskrig. Foto: Michael Thønnings


De skæve arealer

For historien om den jordløse bonde går helt tilbage til Tage Pedersens far. Han var bonde, men i en tid hvor pengene var små, var det risikabelt at eje jord. Rundt om i området var der masser af gadejord, småmarker og pladser, der var ejet af eksempelvis kommunen. De kunne måske dyrkes, men det var vanskeligt at passe. Der var ikke meget plads, og de store maskiner kunne ikke køre der.

Men Tages far - og sidenhen Tage - havde særlige evner og denne rette ildhu og villighed til at dyrke de skæve arealer, som de så forpagtede. Da de var bønder men ikke ejere af jorden, fik de deres tilnavn "den jordløse bonde".

- Faktisk fik Tage tilbudt at købe et stykke jord ude på Ore - det som ligger ud for Rosenfeldt - men hans far frarådede ham det. Han skulle ikke købe jord. Det var for risikabelt. Så det blev ikke til noget, fortæller Poul Czubaniak, der er fortsat næsten samme stil, men dog erhvervede sig en gammel statslånsgård med 15 tønder land i 1999.

- Det var Finn Rud, der forpagtede det og var et dødsbo. Han spurgte, om det ikke var noget for mig. Da jeg senere på dagen fortalte Tage om det, spurgte han hvorfor jeg ikke havde købt det med det samme. Men jeg ville jo høre ham først, siger Poul Czubaniak, der med Tages velsignelse købte jorden - og i øvrigt stillede med en tredjedel af købesummen, som han havde sparet op.

- Det er vigtigt for mig, ikke at have en masse lån, siger han og påpeger at de fleste maskiner han har, har han købt brugt eller byttet sig til.

- Den der kornvogn har jeg købt for 15.000 kroner. Når de køber den fra ny, koster den måske 150.000. Det giver jeg altså ikke, siger han.

Billede

Poul i gang med at køre sin wraps.
Foto: Michael Thønnings


En balle som en salmebog

Han viser rundt på den lille gård ude på Vråvej i Ornebjerg. Tage boede hele sit liv på Færgegaardsvej, men Poul flyttede til Ornebjerg, da han overtog gården der. Titel og arbejdsmetoder forsatte - og fortsætter - dog som hidtil.

- Når folk spørger mig, hvem de har snakket med, så siger jeg bare at de skal hilse fra den jordløse. Så ved de fleste, hvem det er, siger han.

Høsten er gået fint i år. Det er især hø og halm - enten i baller eller wraps, der udgør indtægten i dag. Næste års høst er faktisk også allerede solgt, men man kan sagtens købe en gang baller hos ham. Man skal dog vide, at en balle hø, ikke bare er en balle hø. Poul har ikke gået på landbrugsskole, men han har været i mesterlære, og gennem mere end 40 år, har han udviklet den rette måde, at lave det på.

- En balle hø skal lukke op som en salmebog, siger han og stikker hånden ind i en balle.

- Og der skal være plads til, at man kan jage en hånd ind. Ellers så duer det ikke. Så tørrer den ikke ordentligt og støver, når det har ligget, siger han. Han har et par tusinde baller stablet i laden - blandt andet særlige baller af havrehalm, som middelaldercenteret skal bruge til at tække med.

Billede

Poul Czubaniak. Foto: Michael Thønnings


Køer på række

Udenfor står de forskellige landbrugsmaskiner. De er allesammen købt brugt og kontant. Der er dog en undtagelse. Traktoren. Den er leaset.

- Jeg fik et godt tilbud og det er også noget, der kan trækkes fra, siger Poul jordløs, der ikke er af vejen for at gøre en god handel og i øvrigt lever ganske nøjsomt. Måske er det også derfor, at en af vennerne har givet ham et andet tilnavn; "Fedtegreven fra Ornebjerg".

- Men det må du spørge ham om, griner han og påpeger at selvom han har bedriften og driver 140 tønder land alene, så mødes han tit med andre landmænd og får en god snak.

Så han er ikke ensom men "en fri fugl", som han siger.

- Min tilgang til det her er alsidig. Det er man nødt til. Vi har tilpasset hele tiden, siger han og understreger, at det landbrug han har, er noget anderledes end det Tage drev.

Det gælder blandt andet når det kommer til dyrehold.

Således viser Poul billeder af de lange rækker af køer som vandrede ned af Færgegaardsvej. Eller grisene.

- Vi fik valle (et restprodukt fra osteproduktion, red.) nede fra Buko, som vi brugte til at fodre dyrene, husker Poul. Dengang havde Tage 18 malkekøer og cirka 100 grise, som boede hjemme på Færgegaardsvej og nede i den nedbrændte lade. Men nye regler kom til, så i 1983 lukkede de ned for køerne, mens de stoppede med grise i 1990. Der blev for mange regler, der igen betød tilpasninger. Så var det de slog sig på kartoffeldyrkning. Poul viser et billede, hvor de stod og håndsorterede kartofler. Men nu er det kun planteavl - korn, hø og halm - det gælder. Det eneste dyr på gården, er den lille røde kat "Bølle".

Regler og skrivebordsafgørelser, gør det hele tiden sværere.

- Man må for eksempel ikke vinterpløje før efter 1. november. Men i år var vi tidligt færdige med at høste, og kunne have gjort det meget før, siger han.

Reglerne rammer også de små jordstykker, som de jordløse har dyrket gennem mange år - blandt andet i Vordingborg.

- Folk spørger mig tit hvorfor jeg ikke længere kører på eksercerpladsen (ved Københavnsvej, red.), men der kom en række krav fra kommunen - blandt andet i forhold til at gøde. Jeg har kørt der i 30 år og min forgænger har kørt der i 50 år. Men så må de finde en anden løsning, siger han og påpeger at hvis man skal have ordenligt gavn af jorden, så er man nødt til at gøde.

- Planterne er jo nødt til at have noget at leve af. Du kan jo heller ikke gå uden mad, siger han.

Billede

Poul ved sin bolig i Ornebjerg.
Foto: Michael Thønnings


For ham er landbrugsdriften et ansvar. Det er en vigtig opgave at få passet markerne. På klassisk manér med gødning, pløjning, pasning og høst.

- Der skal være nogen til at passe markerne. De kan ikke bare ligge brak. Naturen kan ikke passe sig selv - så går der skov i det hele, siger han.

Han klarer sine egne marker først, men har også en sidegesjæft, hvor han hjælper andre landmænd - blandt andet på flere af godserne. Det er en af de ting der skal til, for at det hele løber rundt.

- Jeg har lavet det hele livet. Jeg kunne ikke tænke mig noget andet. Men det er en livsstil at være bondemand, siger han.

Men det har også ligget i blodet. Poul Czubaniak blev født ved Lilliendal på et lille husmandslandbrug med tre tønder land. Men da hans far døde, måtte moren ud at finde andet arbejde. Indtil da havde han hjulpet og sad faktisk på en traktor første gang som syvårig.

- Jeg har hele tiden vidst jeg ville være landmand. Det grinede de andre i skolen lidt af, for det var ikke moderne. Men jeg havde lyst til det, siger han og understreger, at det er nødvendigt. Landbruget skal være et kald.

- Jeg har brændt for det hele livet - ellers var jeg aldrig begyndt. Det er et stort ansvar og der er meget at bestille, siger han.

Snakken falder igen på arbejdsmetoder, hvor tekniske redskaber vinder indpas i store landbrug. Poul har da også tilpasset sig løbende, men ploven, den bliver hvor den er.

- Så længe jeg hedder Poul, så pløjer jeg jorden. Det er et frit liv og noget der er vigtigt. Der er jeg lidt som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld, siger han.

Og så tilbage til laden på Trellemarksvej, der brændte i august. Den blev bygget af materialer og dele fra arbejdet med den gamle Storstrømsbro og var således tilbage fra 1930'erne. Den stod på Pouls sidste lod i Vordingborg by. Han havde nogle maskiner stående, de brændte og bliver fjernet nu her.

- Så klarer kommunen resten. Og så er det slut, siger den jordløse.

Billede

Ældre foto, hvor mejetærskeren stod i laden
på Trellemarksvej. Foto: Michael Thønnings


Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk