23. september 2021
Ishøj Vikingemarked. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Ishøj Vikingemarked. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegnens Kulturuge i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegnens Kulturuge i naturen

Kultur. 10. september begynder Vestegnens Kulturuge. Frem til 19. september finder en masse kulturelle begivenheder sted over hele Vestegnen. I Ishøj og Vallensbæk er der blandt andet Vikingemarked og en tur i mosen.

Sydkysten - 08. september 2021 kl. 17:00

Vestegnens Kulturuge er tilbage for 9. år i træk med masser af kulturarrangementer fra fredag den 10. september til søndag den 19. september. Her får du et hurtigt overblik over de største arrangementer i kulturugen.

Temaet for året kulturuge er »Naturens steder - Stedernes natur«, som har inspireret til at bringe kulturen ud i det grønne, men også forholde sig til lokale steders karakter. Temaet er formuleret af billedkunstneren Camilla Berner, som også har skabt kunstværket »FLYTTET ISTID/ICE AGE RELOCATED«, der indvies i kulturugen.

Naturens steder

Kunstværket FLYTTET ISTID ligner godt nok 5 vandreblokke, men det er det ikke. Berner har skabt værket for at pege på lagene i landskabet og på menneskets påvirkning og ændringer af landskabet. Tager du turen rundt til alle skulpturerne, får du dels en rejse i nutidens kultiverede landskab, men du bevæger dig også fra istiden, perioden efter istiden, havstigning og landhævning, tidligere kystlinje og det fortættede byrum. Med et symbol på istiden flyttet ind i nutiden, får du måske et andet blik for landskabet med dig hjem.

Kulturugen kommer også ud i naturen med Mosens Dag. Søndag den 12. september kan familien nyde en dag i naturskønne omgivelser ved Vallensbæk Mose med et væld af spændende natur- og kulturaktiviteter for alle aldersklasser. Der vil være ponyridning, kanosejlads, motionsløb og meget andet. Grillen er tændt og man kan købe mad og drikke til rimelige priser.

Kulturvandring

Biblioteker, kulturhuse og musikskolerne i kulturuge-samarbejdet er gået sammen om at arrangere kulturvandringer, som byder på kulturoplevelser i naturen.

I Høje-Taastrup Kommune går kulturvandringen fra Paul Gernes sten ved Høje-Taastrup Gymnasium til Camilla Berners »sten« i Byparken i Hedehusene. Musikskolen synger for ved fællessang, og arkivleder Lars Spatzek leder turen - mon ikke der er flere sten på vejen.

Ryk i fængsel og start kulturvandringen i Albertslund fra Vridsløselille Fængsel. Søndag den 19. september indleder Flammeklubben kulturvandring med en familiekoncert, hvorefter publikum går til Egelundsparken, hvor stenen i Albertslund, en del af værket »FLYTTET ISTID« indvies med tale af borgmester Steen Christiansen. Vandringer slutter på Albertslund Gymnasium, hvor Albertslund Symfoniorkester giver koncert.

Podcast er ikke helt dækkende til at beskrive Adda Djørups sanselige lydværk »Måske er et landskab tusinde landskaber«. Lydværket omhandler Vestegnens særlige natur og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der former et landskab, og hvordan landskabet former os. Du kan finde lydværket som podcast og høre det, mens du går i landskaberne, eller høre det hjemme og nyde den meditative oplevelse.

På scenen

Tim Christensen giver intimkoncert i Kometen i Hvidovre fredag den 17. september. Med sikker sans for gode melodier har han både haft succes med bandet Dizzy Mizz Lizzy og som soloartist. »Love Is A Matter Of« og »Right Next To The Right One« er nogle af hans største hits som soloartist, og mon ikke vi får lov at høre dem i Kometen. Hvidovre Musikråd arrangerer koncerten.

Tag børnene med

»Byhave for børn« i Ishøj Byhave inviterer til fest med teater, musik og masser af andre aktiviteter for de mindste lørdag den 18. september. Kom og hør Danmarks sprødeste unge rapper: Karla, og se to skuespillere kagler sig gennem forestillingen CHICKS, om to burhøns, der oplever friheden for første gang.

Ishøj Vikingemarked er tilbage, og vikingerne glæder sig til at slå teltene op på Ishøj Tange. Der vil være mad og drikke, markedsboder og håndværk, krigere og islandske heste. Kom og oplev, hvordan en handelsplads i vikingetiden kunne have taget sig ud.

Mosens dag i Vallensbæk
Stedernes natur

Forbrændingen indtager Vridsløselille Statsfængsel med deres gourmet-koncept. Med hjælp fra Gorm Wisweh forvandles fængslet for 3 aftener til gourmet-oplevelse, hvor også andre af Forbrændingens venner leverer musikalsk underholdning.

Teater Vestvolden har premiere på bus-teaterforestillingen »Unge Strunge tur/retur«. Forestillingen er en rejse, som fører publikum rundt til forskellige lokationer i Hvidovre. Steder, der på godt og ondt havde betydning for digteren og bysbarnet Michael Strunge, vil blive udfoldes gennem historier og tableauer. Til hver forestilling medvirker 30 borgere til at levendegøre forestillingen, men i alt 70 er tilknyttet forestillingen. Der er få billetter tilbage.

»Vores Verden« er titlen på 3D lys- og lydshow, der bringer dig fra Domhustorvet i Taastrup og verden rundt. 4 uforglemmelige aftener kan hele familien opleve magien i det spektakulære show med elementerne vand, ild, jord og luft. Tidligere år har op til 10.000 gæster ladet sig betage af showet. Showet indledes med tegninger af Høje-Taastrups skoleelever.

For flere detaljer og eventuelle opdateringer om de enkelte arrangementer se på www.vestegnenskulturuge.dk eller Vestegnens Kulturuges Facebook-side.

Synes du, at kommunen er der for dig?