19. september 2020
Sådan er det kommet til at se ud. Privatfoto
Sådan er det kommet til at se ud. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vanskelig totalentreprise til SnoerGlas: Geometrisk ovenlys monteret i Vejleå kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vanskelig totalentreprise til SnoerGlas: Geometrisk ovenlys monteret i Vejleå kirke
Sydkysten - 15. september 2020 kl. 10:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"23 ovenlys i en halvbue, monteret i otte meters højde samt rytterlys til sognegården med kristent silketryk."

Det var en krævende og noget anderledes glarmesteropgave, der landede hos SnoerGlas, der fik totalentreprisen på de nye ovenlys til Vejleå Kirke i Ishøj, da kirken skulle udskifte ovenlys i kirkens apsis - korrundingen bag alteret, ved korset. I totalentreprisen var inkluderet zink inddækninger samt håndtering af ovenlysenes motorer, hvorfor opgaven udover glarmesterarbejde også involverede VVS- og elektrikerarbejde.

Halvbuen med Schüco-profiler til apsis blev først samlet hos SnoerAlu i Taastrup og siden hejst på plads med hjælp fra stillads og kran. Grundet projektets kompleksitet, skulle det tage over fem måneder med opmåling, projektering, tegning og montage, før SnoerGlas kunne afslutte projektet i Ishøj.

Rytterlys med kristent silketryk

Udover ovenlys i apsis, skulle gangen mellem kirke og sognegård også have nye rytterlys med prikmønster i silketryk og solafskærmende effekt. Sammen med prikmønsteret blev der også påført et ikon med en lille fugl på alle ruder i rytterlyset

SnoerGlas har gennem tiden leveret glasløsninger til flere sjællandske kirker. Vejleå Kirke i Ishøj, blev indviet i 1997, og er blandt Danmarks nyere kirker. De sidste 50 år er der bygget omkring 120 nye kirker i Danmark.

Vigtigt for hverdagen
Selv udtaler Vejleå Kirke om vigtigheden af at have fået monteret nyt ovenlys:

- Denne løsning er i sig selv meget vigtig, da de eksisterende ovenlys, som er tilbage fra åbningen af kirken i 1997, nu var udtjente og utætte. Vi benyttede lejligheden til at øge antallet af oplukkelige felter i ovenlyset i apsis i kirkerummet, til brug for en øget naturlig ventilation af kirkerummet specielt i sommerperioden. Prikmønster blev en del af løsningen i Sognegården, for at få lidt mere solafskærmende effekt uden at coate glasset for meget ift. dagslyset. I den forbindelse blev der indlagt Vejleå Kirkes gamle logo i glasset."

Menighedsrådets rådgiver ved projektet var arkitekt Thorben Schmidt fra Wohlert Arkitekter A/S.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?