28. marts 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vallensbæk lukker ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vallensbæk lukker ned
Sydkysten - 12. marts 2020 kl. 13:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vallensbæk Kommune har sat gang i et større nødberedskab, hvor de forbereder nedlukning af al unødvendig aktivitet. Vallensbæk Kommune, skriver, at de arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, og følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger tæt. Derfor er vi nu i fuld gang med at forberede lukning af al unødvendig aktivitet.

Besøg dem ikke
Plejehjem og hjemmepleje forbliver åben, men vi opfordrer til at du ikke besøger pårørende her.

Hold børnene hjemme
Kommunens skoler og institutioner holder åbne torsdag 12. marts og fredag 13. marts. Forældre, der har mulighed for at holde deres børn hjemme, må meget gerne gøre det.

Alle skoler og daginstitutioner vil være lukkede fra mandag den 16. marts og foreløbig 14 dage frem. Vi arbejder i øjeblikket på at få arrangeret nødpasning i vores institutioner. Hold jer opdateret på Aula, BørneIntra og kommunens hjemmeside.

Kulturen lukker
Vallensbæk Kultur- & Borgerhus holder lukket fra fredag den 13. marts og foreløbig til og med 27. marts. Også jobcenteret, Korsagergård, Vallensbæk Idrætscenter og de to skole-svømmehaller lukker ned.

Alle - små som store - arrangementer er udskudt eller aflyst til og med den 31. marts.

Kommunen kalder situationen helt ekstraordinær og opfordrer alle til at bakke op om de nødvendige initiativer og hjælpe med at beskytte de syge og sårbare i vores samfund.

Vi giver direkte besked til berørte borgere og brugere, og der kommer løbende opdateret information på vores sociale medier og på hjemmesiden.