30. juli 2021
Klimaregnskabet skal onsdag godkendes i Vallensbæks Kommunalbestyrelse. Arkivfoto
Klimaregnskabet skal onsdag godkendes i Vallensbæks Kommunalbestyrelse. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vallensbæk har skåret kraftigt på klimaregnskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vallensbæk har skåret kraftigt på klimaregnskabet
Sydkysten - 17. juni 2021 kl. 16:09
Af AF Søren Schaadt Larsen soeren.larsen@sn.dk

Vallensbæk: Kommunen er gode til at spare på strømmen og co2-udledningen på Vallensbæks grønne regnskab er faldet drastisk både det seneste år og gennem de seneste 12 år.

Kommunens samlede co2-udledning er faldet med 234 tons, hvilket er et fald på 19,9 procent fra året før.

Samlet set er kommunens co2-udledning faldet med over 2200 tons siden 2009, hvor Vallensbæk gik med i Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune-projekt - hvor man forpligter sig til at spare to procent co2 per år:

- Vi har reduceret CO2-udledningen med 71 procent siden 2009 og det giver en gennemsnitlig reduktion på 6,5 procent om året, og dermed overholder vi aftalen som Klimakommune, skriver de i klimaregnskabet.

Baggrunden for de store besparelser er en bevidst langvarig strategi:

- Vi satte os ned og spurgte, hvordan kan man være med til at skabe bæredygtighed, og hvordan kan vi bruge vores penge smartere. Vi har købt el-biler og el-cykler, og vi prøver at følge med udviklingen på området. Og så kan vi tydeligt se, da vi fik energirenoveret kommunens ejendomme, at vi sparer på strømmen. Vi sparer 100.000-vis af kroner hvert år, siger borgmester Henrik Rasmussen (K).

- De penge, vi har brugt til det, har været godt givet ud, siger han.

Corona-år
Tallene for 2020 er formentligt lavere end de ville være normale år. 2020 har været præget af coronaen, og mange af kommunens bygninger og institutioner har derfor været lukket ned i kortere eller længere perioder, hvilket i mange tilfælde har givet et lavere forbrug.

- Derfor kan 2020 heller ikke forventes at bruges som et sammenlignings år, skriver de i rapportens konklusion. Kommunen har samtidig bygget til, og de slutter konklusionen af med:

- Det grønne regnskab bliver uundgåeligt påvirket, når bygningsmassen udvides, men vi arbejder konstant for, at vores bygninger bruger mindst mulig energi.

Besparelser
I 2020 brugte Vallensbæk Kommunes ejendomme samlet set 2.540 MWh strøm, hvilket er et fald i forhold til året før på 190 MWh eller 7 procent. Siden 2009, hvor Vallensbæk Kommune blev Klimakommune, er forbruget reduceret med 720 MWh indtil nu, svarende til 22 procent.

I 2020 har man i ejendommene brugt 35.551 kubikmeter vand, hvilket er et fald på 6.002 kubikmeter eller 14 procent i forhold til 2019. Siden 2009 er forbruget faldet med 11.619 kubikmeter i forhold til 2019, svarende til 25 procent.

I 2020 er varmeforbruget i ejendommene steget med en procent i forhold til 2019. Man har i 2020 brugt 10.190 MWh, hvilket er en stigning på 100 MWh. Siden 2009 er forbruget faldet med 230 MWh i forhold til 2019, svarende til to procent.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?