12. juli 2020
Strandrensningsmaskinen ?Fedtegreven? er igen klar til at holde stranden ren.
Strandrensningsmaskinen ?Fedtegreven? er igen klar til at holde stranden ren.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udsigt til renere strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigt til renere strand
Sydkysten - 29. maj 2020 kl. 06:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Strandrensningen er i gang, og den fortsætter helt frem til den 1. oktober, hvis budgettet rækker til det. Dermed kan borgerne se frem til en ren og sommerklar strand. Greve Kommune og Greve Strandlaug rensede stranden første gang den 26. maj.

Strandrensningen finder som udgangspunkt sted hver tirsdag og torsdag. Men Greve Strandlaug kan både skrue op og ned for strandrensningen alt efter behovet.

- Vi har en lækker strand i Greve, som hver sommer bliver flittigt besøgt. Den skal vi selvfølgelig gøre så indbydende som muligt. Derfor er jeg glad for, at vi nu kommer i gang med at fjerne tang og fedtemøg, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Mortan Martinsson.

Når tang og fedtemøg fjernes, bliver det i første omgang placeret i depoter på stranden. Her drypper det af i højst 24 timer, inden det bliver kørt videre til en landmand, som bruger det til gødning på sin mark.

Kommunen har besluttet at oprette fire depotpladser, som i øjeblikket er ved at blive behandlet myndighedsmæssigt. Indtil alle tilladelser er på plads, vil kommunen benytte et par af pladserne midlertidigt på en måde, som overholder lovgivningen, så strandrensningen er sikret i hele sæsonen.

Greve Kommune har i alt afsat 2,2 millioner kroner til strandrensning i år.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?