30. juli 2021
Amtsborgmesteren og statsministeren fører an over klitterne. (Sydkystens billedarkiv)
Amtsborgmesteren og statsministeren fører an over klitterne. (Sydkystens billedarkiv)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udendørs plancher i Strandparken markerer 40-års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udendørs plancher i Strandparken markerer 40-års jubilæum
Sydkysten - 12. juni 2021 kl. 12:32

IShøj: En ny udstilling med udendørs plancher er sat op i Strandparken og Ishøj Havn for at fejre 40-års jubilæum. QR-koder linker til ind-hold som gør besøgende klogere på Strandparkens historie .

Sidste år var det 40 år siden Køge Bugt Strandpark åbnede - den 5 km2 store strandpark stod færdig i juni 1980. I den anledning kan du nu se en udendørs plancheudstilling, som har til formål at fejre anlæggelsen af Ishøj Strandpark og Ishøj Havn.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Ishøj Kommunes Kultur- og Fri-tidsudvalg, Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske For-ening og Strandparken.

Plancherne er også forsynet med QR-koder, der linker til mere om emnet som fx film, små beretninger, billeder etc. Her kan du blive klogere på historien med billeder fra etablering, indvielse og brug af strand og havn.

Du finder plancherne ved Ishøj Strand, nær strandcaféen Kanalu og i Ishøj Havn ved havnekontoret.

Rekreativ oase som tiltrækker mange

Indvielsen af Køge Bugt Strandpark den 8. juni 1980 for præcis 41 år siden til-trak rigtig mange mennesker og selveste statsminister Anker Jørgensen var en af de fremmødte. En del af Strandparken er lystbådehavnene, herunder Ishøj Havn. Ishøj Havn blev indviet den 27. august 1983. Senere kom også kunstmu-seet ARKEN til.

I dag er der skabt et unikt rekreativt miljø langs Køge Bugt til glæde for hele egnen. Både strand og havn summer af liv - med op til 100.000 besøgende på varme sommerdage.

- Strandparken er i dag en rekreativ oase for os, hvor natur, kultur og bevægel-se bliver forenet på smukkeste vis. Her oplader vi batterierne på den måde, som passer os bedst. For nogen er det en kulturel oplevelse på kunstmuseet ARKEN med en efterfølgende gåtur på stranden, for andre et møde med venner og familie på café eller til grillhygge. Derudover inviterer den skønne natur til masser af bevægelse og motion. Alt det skaber stor rekreativ værdi for menne-sker på hele Vestegnen, og det er meget imponerende at se, hvordan arealet har udviklet sig gennem 40 år. Det bliver tydeligt for dem, som ser udstillingen, siger formand for Kultur og Fritidsudvalget, Sengül Deniz.

Hvis du sidder inde med billeder fra bade- og havneliv, som du gerne vil dele med eftertiden, så samler Ishøj Lokalhistoriske Arkiv på billeder.

Find dem på hjemmesiderne for Thorslunde-Ishøj Lokalhistorisk Forening og/eller Kroppedal Museum og send materiale på e-mail.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?