17. juni 2019
Tune IF e-sport har med støtte fra kommunen kunnet indkøbe 10 gamer-computere, skærme og stole. Tune IF e-sport har flere hold, som er i kamp, og på længere sigt bliver der satset på sejren i CS:GO hovedturneringen. Foto: Tune e-sport
Tune IF e-sport har med støtte fra kommunen kunnet indkøbe 10 gamer-computere, skærme og stole. Tune IF e-sport har flere hold, som er i kamp, og på længere sigt bliver der satset på sejren i CS:GO hovedturneringen. Foto: Tune e-sport
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tune e-sport i hastig udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tune e-sport i hastig udvikling
Sydkysten - 09. juni 2019 kl. 14:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tune: Det er gået hastigt i Tune, så det nu er blevet en fuldt up-to-date e-sportsforening. Tune IF E-sport, der havde den første træning i april 2018, har dystet i den første turnering til Greve e-sports LAN.

- Vi har samtidig etableret et permanent samarbejde med foreningen Copenhagen E-sport, som vi fast dyster med i træningskampe, også kaldet SCRIMS. Derudover har vi to hold, der dyster i DGI´s pokalturnering Fortnite, siger udvalgsformanden for Tune IF E-sport Aleksander Schamburg-Müller.

- På den korte bane her vi planer om at skulle dyste mod andre E-sportsforeninger såsom Roskilde, København eller Ballerup E-sport. På længere sigt er det vores vision at gå efter sejren i CS:GO hovedturneringen, uddyber han.

Tune IF E-sport har i dag eget sportslokale på Tune Skole, og med fondsstøtte fra kommunen er der blevet indkøbt 10 gamer-computere, skærme og stole.

- Vi samarbejder med Tune Skole og Tune Ungdomsklub, der begge bruger vores lokale og computere. Med fondsstøtten, det gode samarbejde og den igangværende struktur er vi nu en up-to-date e-sportsforening, lyder det fra Aleksander Schamburg-Müller.

Formanden oplyser desuden, at foreningen har udvidet fra ét til tre tilbud: Fortnite med træner, League of Legends med træner og CS: Go med træner.

- Antallet af medlemmer er hastigt stigende, og udover det lokale tilbud i e-sport til Tune-borgerne, har vi planer om at udvide vores tilbud til at omfatte erhvervsdrivende og andre foreninger i kommunen, lyder det fra Aleksander Schamburg-Müller.

jh