13. november 2019
Frederikke Lund, der er et af stortalenterne i Solrød, fik en lovende debut mod Højbjerg, selvom hun tabte i tre sæt. Foto: Preben Svanekiær.
Frederikke Lund, der er et af stortalenterne i Solrød, fik en lovende debut mod Højbjerg, selvom hun tabte i tre sæt. Foto: Preben Svanekiær.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træneren tilfreds trods nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træneren tilfreds trods nederlag
Sydkysten - 03. november 2019 kl. 09:35
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød led nederlag på 6-3, men alligevel sagde Jakob Poulsen:

- Det så godt ud over hele linjen, og der er virkelig noget at arbejde videre på.

Inden opgøret slog han fast, at Solrød ikke var favoritter trods en bedre placering i ligaen end Højbjerg.

- Højbjerg har et af de bedste hold og står bedst i herresingle og mixdouble, mens vores force ligger i 1. damesingle og damedouble, sagde han til avisen, og det kom til at holde stik.

Felix Burestedt fik det således mere end almindeligt vanskeligt mod den tidligere Solrød-spiller Hans-Kristian Solbjerg Vittinghus.

I 2. herredobbelt vandt Jeppe Bay Madsen/Emil Hybel over Hans-Kristian Vittinghus/Jesper Toft.

Mia Blichfeldt indfriede forventningerne og viste, at hun nærmer sig topformen igen, efter at et hold i ryggen tvang hende til at melde afbud i Denmark Open.

god debutant
Det var landets to bedste damesingler, som her mødtes - Mia Blichfeldt mod Line Kjærsfeldt. De gav hinanden en glimrende kamp med Solrødkvinden klart bedre, men hun ligger også 14 pladser bedre på verdensranglisten.

Solrød vandt desuden i damedouble ved Maiken Fruergaard/Emma Karlsson.

I 2. damesingle havde Frederikke Lund en flot debut, selv om hun led nederlag i tre sæt.

Netop denne debut er en af årsagerne til, at Jakob Poulsen er fortaler for det nye system.

- Systemet betyder, at talenter kan få en chance i kategorier, hvor det tidligere var umuligt. Med det gamle system ville Mia Blichfeldt suverænt alene blive udtaget i damesingle, siger Jakob Poulsen.

- Holdkampen byder på flere tresættere, som vi taber efter flot indsats, siger Jakob Poulsen.

Solrød, der indtager 5. pladsen, spiller igen hjemme 5. december mod det førende hold Skovshoved.