16. oktober 2018
Borgmestrene fra Vestegnen og Sydamager vil samarbejde om fælles indsats om unge og rygning. Fra venstre ses: Ole Bjørstorp, Ishøj, Steen Christensen, Albertslund, Michael Ziegler, Høje-Taastrup, John Engelhardt, Glostrup, Allan S. Andersen, Tårnby, Henrik Rasmussen, Vallensbæk, Kent Magelund, Brøndby, Allan Holst, viceborgmester, Dragør, Helle Adelborg, Hvidovre ? alle er selv røgfri.
Borgmestrene fra Vestegnen og Sydamager vil samarbejde om fælles indsats om unge og rygning. Fra venstre ses: Ole Bjørstorp, Ishøj, Steen Christensen, Albertslund, Michael Ziegler, Høje-Taastrup, John Engelhardt, Glostrup, Allan S. Andersen, Tårnby, Henrik Rasmussen, Vallensbæk, Kent Magelund, Brøndby, Allan Holst, viceborgmester, Dragør, Helle Adelborg, Hvidovre ? alle er selv røgfri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tobaksfri ungdom på Vestegnen og Sydamager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tobaksfri ungdom på Vestegnen og Sydamager
Sydkysten - 13. februar 2018 kl. 05:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først fik de voksne rygere tilbud om hjælp til rygestop - nu er turen kommet til de unge.

Vallensbæk og Ishøj går nu sammen med Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Tårnby i en fælles indsats om at få de unge væk fra tobakken.

Politikerne i de ni kommuner har besluttet at gå ind i en fælles rygestop-indsats for unge under overskriften "Bliv en vinder uden tobak". Visionen er, at der i 2030 er en helt tobaksfri generation af børn og unge. Vejen dertil går gennem målrettede indsatser mod rygning, snus og tyggetobak i både folkeskoler, på erhvervsskoler og i fritids- og foreningstilbud.

Nul tobak
Som det første vil folkeskolerne blive inviteret til at melde sig til indsatsen med tobaksfri skoletid. Målet er at få 20 skoler med tobaksfri skoletid inden 2020. På erhvervsskolerne er det ligeledes målet at få indført tobaksfri skoletid. Dette skal ske ved hjælp fra Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. På fritidsområdet sættes gang i en undersøgelse, der har til formål at afdække omfang og forbrugsmønster i forhold til snus/tyggetobak, og hvordan tobaksfrihed kan fremmes i foreningslivet og blandt voksne rollemodeller.

- Vi er stolte over, at vi kan samarbejde om en så vigtig indsats, for det er væsentligt, at vi får flere unge til at sige nej tak til rygning og brug af tobak. Det er jo et faktum, at der ofte følger sygdom og dårligt helbred med rygning. Vi bliver nødt til at gøre en indsats for at lære de unge, at der simpelt hen ikke er nogen gode grunde til at fylde kroppen med røg og nikotin, lyder det samstemmende fra borgmestrene i de ni kommuner i en pressemeddelelse.

Kommunernes Landsforening anbefaler i deres udspil om sundhedsfremme og forebyggelse netop, at flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge. Med partnerskabet "Bliv en vinder uden tobak" har de ni kommuner på Vestegnen og Sydamager sat en ambitiøs kurs og meldt sig ind i kampen for en tobaksfri fremtid.

Kun 5 % af de 15-årige er daglige rygere. Men i gruppen af 16-25-årige ryger hele 15 % dagligt. Der er markant flere rygere på erhvervsskolerne end i gymnasierne. Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem at være ryger og at have prøvet at ryge hash.

Snus er en form for røgfri tobak. Snus indeholder nikotin, som er stærkt afhængighedsskabende. Det er forbudt at sælge snus i Danmark. Alligevel har hver tredje unge mand prøvet snus, og 12 % bruger det dagligt, ugentligt eller sjældnere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk