19. september 2020
Flere elever på Vejlebroskolen og Gildbroskolen (billedet) er sendt hjem grundet coronasmitte på skolen
Flere elever på Vejlebroskolen og Gildbroskolen (billedet) er sendt hjem grundet coronasmitte på skolen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To skoler sender flere elever hjem grundet coronasmitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To skoler sender flere elever hjem grundet coronasmitte
Sydkysten - 14. september 2020 kl. 14:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere elever på Vejlebroskolen og Gildbroskolen er sendt hjem grundet coronasmitte på skolen.

Mandag den 14. september drejede det sig om to elever fra Vejlebroskolen og fire elever på Gildbroskolen, som er hjemme, da de er testet positiv for corona. Det samlede antal coronasmittede i Ishøj var den 13. september 2020 på 28 personer. Det skriver Ishøj Kommune i en pressemeddelelse.

Klassekammerater til de elever, som er testet positiv, og de parallelklasser, som de har haft undervisning sammen med, er også sendt hjem for at blive testet. Det samme gælder de medarbejdere, der har været i nær kontakt med de smittede elever og/eller deres klasse. De berørte elever og klasser modtager fjernundervisning. - Begge skoler er i fuld gang med at håndtere situationen på bedste vis. På både Vejlebroskolen og Gildbroskolen har de fortsat fokus på at smitteopspore nære kontakter til de elever, som er testet positivt. Skolerne laver også en grundig gennemgang af deres corona-forholdsregler og retningslinjer sammen med skolens sundhedsplejerske, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (S).

Af forsigtighedshensyn holder aftenklubben lukket på de to skoler i denne uge, da nogle af eleverne fra de hjemsendte klasser kommer i aftenklubben. Hvis der er smittetilfælde på en skole, vil forældre til børn på skolen blive informeret via Aula.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?