20. november 2017
Fra venstre ses: Ole Nyholm, konstitueret direktør i BS61, Preben Husted, formand for BS61, Uffe Petersen, formand for Greve Boligselskab, og Jens Rasmussen, direktør i Greve Boligselskab. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre ses: Ole Nyholm, konstitueret direktør i BS61, Preben Husted, formand for BS61, Uffe Petersen, formand for Greve Boligselskab, og Jens Rasmussen, direktør i Greve Boligselskab. Foto: Jane Aunsbjerg Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To boligselskaber bliver til et

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To boligselskaber bliver til et
Sydkysten - 13. november 2017 kl. 16:00
Af Jane Aunsbjerg Villadsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved årsskiftet får Greve Kommune et nyt, stort boligselskab, da to lokale boligorganisationer har valgt at slå pjalterne sammen. Greve Boligselskab og Boligselskabet af 1961 (BS61) fusionerer til det nye Greve Boligselskab, der efter fusionen vil have cirka 3.600 boliger.

Planerne om sammenlægningen begyndte allerede for halvandet år siden på forespørgsel fra BS61, som er det mindste af de to selskaber. Baggrunden var især ønsket om at opnå en mere effektiv drift og en mindre sårbar administration - samtidig med at selskabet forblev lokalt.

- Vi er et mindre selskab på 1244 lejemål, og vi fik henvendelse fra mange andre boligselskaber, der gerne ville administrere os. Vi var ude at se og lytte til andre boligselskaber, men der var overhovedet ikke noget, der havde interesse, siger Preben Husted, formand for BS61, og fortæller, at det var langt nemmere at slå sig sammen med Greve Boligselskab, der er forankret lokalt i kommunen.

- Her så vi alle fordelene, og faktisk var det også administrativt billigere end alle de andre selskaber. Så den lå lige til højrebenet. Vi henvendte os til Greve Boligselskab, og de syntes faktisk, at det var noget at arbejde videre med, fortæller han og bakkes op af Uffe Petersen, formand for Greve Boligselskab:

- Vi har selvfølgelig mere slagkraft, når vi er større, siger han.

Flere fordele

De to boligselskaber administrerer i dag hver deres del af Gersagerparken, og blandt andet her vil driften på sigt kunne blive mere effektiv, mener de. Særligt vil det blive muligt at dele maskinpark, sådan at hele boligområdet benytter de samme maskiner - for eksempel når der skal slås græs eller ryddes sne. En anden genvinst ved fusionen er, at boligselskabernes administration samles i det nuværende Greve Boligselskabs kontorer på Greveager 1.

- BS61's administration er meget sårbar, i og med at vi er en lille administration. Er der en, som er syg eller fraværende, er det bedre at være i en større organisation, hvor man kan bakke hinanden op, fortæller Ole Nyholm, som er konstitueret direktør for BS61.

Derudover er det en fordel for beboerne, at selskabet forbliver lokalt, forklarer Jens Rasmussen, direktør i Greve Boligselskab.

- Det betyder noget for beboerne, at de har en administration i kommunen, frem for at det måske var et administrationsselskab inde i København, der skulle administere dem, siger han.

Overgangsordninger

Ifølge de to boligselskaber vil beboerne ikke mærke meget til fusionen, og de undstreger, at beboerdemokratiet i de enkelte afdelinger vil fungere, som det altid har gjort.

Dog kan lejere i det nuværende BS61 se frem til et lavere administrationsgebyr efter fusionen. Samtidig bliver det også billigere at stå på venteliste til boliger i det nuværende BS61.

Hvad angår ventelister, bliver der tale om en overgangsordning på fem år, hvor der fortsat vil være to ventelister - en for hvert af de nuværende selskaber. Derefter samles ventelisterne. En femårig overgangsordning gælder også for økonomien i boligselskabet, som betyder, at egenkapitalerne holdes adskilt i årene 2018-2022. Over de fem år skal det sikres, at selskabernes egenkapitaler er ligeværdige i forhold til antallet af boliger, når de samles.

Sidst men ikke mindst er det besluttet, at bestyrelsen for det nye Greve Boligselskab skal tælle syv medlemmer, hvoraf fem stammer fra det gamle Greve Boligselskab, og to stammer fra det gamle BS61 frem til 2020. Herefter vil de syv bestyrelsesmedlemmer blive valgt på normal vis.

- Vi holder altid to repræsentantskabsmøde om året, hvor de nye kommer med og lærer vores beboeres repræsentantskab at kende. Vi mener, at når der er gået to år, kender de hinanden så meget, at de går ind og bliver normalt valgt, forklarer formand Uffe Petersen.

Der er udarbejdet en informationsfolder, hvor man kan læse mere om fusionen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk