
- Ja, den ene dag efter den anden går. Tiden går, siger han og griner i telefonen fra hjemmet i Store Heddinge.
Egon Herskind var på Mosedeskolen i 23 år, og han husker tilbage på årene som noget ganske særligt.
- Jeg var meget glad for at være der og havde det pragtfuldt med lærerne og rengøringspersonalet. Der var nok at se til med to festsale på en stor skole, siger Egon Herskind, der også husker tilbage på et godt samarbejde med Greve Pigegarde, som holdt til på skolen, da han arbejdede der.
Han bor i Store Heddinge, hvor en af hans to sønner også bor. Han var sammen med sin kone i 73 år, inden hun døde for otte år siden.
- Hun var så sød og god, siger han.
Det er naturligt et stort afsavn, men Egon Herskind har bevaret sit gode humør, selv om helbredet ikke altid er, som han ønsker det.
- Jeg kan stadig lave mad selv, og det er jeg glad for. Jeg har haft et skønt liv og været heldig at få to dejlige sønner og to skønne svigerdøtre og både børne- og oldebørn, siger han.
Som ung var han med til arbejderidrættens OL i Antwerpen som badmintonspiller, og han var også glad for fodbold. Interessen hænger ved.
- Jeg er stadig en sportstosse, siger han.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her