24. oktober 2019
Hvert år stiger ikke alene antallet af medlemmer af SGS-ordningen, men også antallet af runder, der bliver spillet på hinandens baner. De syv klubber i ordningen er derfor glade for den. Privatfoto
Hvert år stiger ikke alene antallet af medlemmer af SGS-ordningen, men også antallet af runder, der bliver spillet på hinandens baner. De syv klubber i ordningen er derfor glade for den. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ti års jubilæum for samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti års jubilæum for samarbejde
Sydkysten - 18. april 2019 kl. 11:14
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det populære golfsamarbejde Selandia Golf (SGS) mellem de syv klubber Greve, Falster, Harekær, Ishøj, Køge, Sydsjælland og Vallø har vist sig at være en kæmpe succes.

Ved at tilkøbe et SGS-medlemskab til 975 kr. kan hverdags- og fuldtidsmedlemmer af de syv klubber stort set spille frit på hinandens baner fra 1. april til 31. oktober.

Ordningen betyder, at det enkelte medlem altid kan finde en bane at spille på. Banelukninger, klubturneringer mm. kan således ikke længere stille sig i vejen for medlemmernes spillelyst.

I en tid, hvor der er blevet bygget langt flere golfbaner end landets golfspillere kan besætte, er det ikke alene vigtigt at tiltrække nye golfspillere, men også at fastholde de nuværende medlemmer. SGS-ordningen er et vigtigt tiltag i denne forbindelse, idet medlemmerne oplever at ordningen er en merværdi i deres medlemskab. Hvert år stiger ikke alene antallet af medlemmer, der tilkøber SGS, men også antallet af runder, der bliver spillet på hinandens baner.