23. februar 2019
Krogårdskolen vandt årets Tæl Skridt kampagne. Deltagerne har gået en distance, der svarer til at gå fra Rom til Greve. Pressefoto
Krogårdskolen vandt årets Tæl Skridt kampagne. Deltagerne har gået en distance, der svarer til at gå fra Rom til Greve. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæl Skridt-triumf for Krogårdskolen i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæl Skridt-triumf for Krogårdskolen i Greve
Sydkysten - 09. februar 2019 kl. 07:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pengepræmierne i årets første udgave af Tæl Skridt blev spredt ud på Danmarkskortet. Krogårdskolen i Greve vandt hovedpræmien på 25.000 kr., Trioplast i Nyborg vandt 5.000 kr., mens Campus Vejle klemte sig ind imellem og modtog andenpræmien på 10.000 kr.

Der blev gået rigtig mange skridt i årets første Tæl Skridt-kampagne, som Dansk Firmaidrætsforbund står bag. Over hele landet gik 1.284 hold (knap 10.000 personer) stier, veje, gader og stræder tynde. Mange hold levede op til kampagnekravet og havde dermed et lod i puljen, da der i tirsdags skulle findes tre vindere af pengepræmierne.

1. præmien på 25.000 kr. fandt vej til Greve, hvor de ansatte på Krogårdskolen fik en overraskelse, da kampagneleder Karina Sveistrup Povlsen fra Dansk Firmaidrætsforbund torsdag middag 'forstyrrede' midt i en personalesamling.

- Ej, hvor fedt, lød det spontant i forsamlingen, inden der uddeltes fælleskrammere.

Sekretær Susan Pedersen har været holdkaptajn, og hun modtog med stolthed præmiechecken.

- Jeg går selv en omvej på to kilometer for at komme til og fra arbejde, og så har vi implementeret en gåtur i frokostpausen. I uge to af konkurrencen havde vi en temauge, og der var vi aktive i pauserne. Vi har deltaget i Tæl Skridt fire gange nu, og det styrker sammenholdet. Det er fantastisk, at vi vinder, siger Susan Pedersen og supplerer:

- Foruden at gå og tælle skridt minder vi hinanden om, at vi skal trække frisk luft i løbet af arbejdsdagen - det er en god vane, og så har vi hængt nudgingplakater op, så vi også husker at tage trappen.

Kampagneleder Karina Sveistrup Povlsen understreger, at Tæl Skridt er for alle arbejdspladser.

- Tæl Skridt er motion uden omklædning og en nem måde at starte de sunde vaner på. Tæl Skridt-kampagnen indbyder både til konkurrencementalitet og holdånd, når kollegerne dyster med og mod hinanden på tværs af afdelinger og geografi. Vi i firmaidrætten klarer alt det praktiske, så det bliver ikke lettere at få hele arbejdspladsen i gang med motion og sunde vaner, siger Karina Sveistrup Povlsen.

De 18 Tæl Skridt-holdkammerater fra Greve gik i alt 2.612.176 skridt i de 14 dage, kampagnen strakte sig over. Det svarer til, at de samlet har gået en distance, der matcher afstanden fra Greve til Rom.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk