16. maj 2021
På billederne ses nogle af de yngste svømmere igang med alternative træningsformer udenfor svømmehallen. PR-fotos
På billederne ses nogle af de yngste svømmere igang med alternative træningsformer udenfor svømmehallen. PR-fotos
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svømmeklub træner uden vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svømmeklub træner uden vand
Sydkysten - 25. april 2021 kl. 13:29

GTI (Greve Tune Ishøj) konkurrencesvømmeklub har de sidste par måneder som alle andre idrætsklubber været ramt af Coronarestriktionerne uden muligheder for at træne i svømmehallen. Det har betydet, at trænerne siden december har skulle tænke i anderledes og alternative træningsmetoder både for at fastholde og motivere svømmerne og sikre at de holder formen. Nu er tørken ovre og der heldigvis vand forude.

I januar og februar, hvor restriktionerne var skrappest foregik al træning online. Alle hold - fra de yngste på 9 år til de ældste seniorsvømmere - havde online træning med deres sædvanlige trænere fra 2-5 gange om ugen alt efter hvor meget de normalt træner. Det var ikke kun træning der var i fokus, men i høj grad også det sociale samvær børnene imellem for at sikre, at de alle stadig føler et tilhørsforhold til klubben og har en relation til deres holdkammerater, når det igen bliver muligt at træne i svømmehallen. Det har betydet, at de forskellige hold blandt andet har haft daglige og ugentlige challenges, hvor svømmerne har udfordret hinanden i alle mulige ting - alt fra hvor mange skumfiduser man kan have i munden til hvor længe man kan stå på hænder og meget mere. For de større har der også været fokus på styrke og mobilitetstræning for at holde kroppen i form.

Fra 1. marts, hvor det blev muligt at genoptage udendørsidrætten mødtes holdene igen fysisk enten ved svømmehallen, ved gymnasiet eller ved Karlslunde Gym, hvor de ældste har mulighed for styrketræning. Både trænere og svømmere var alle glade for igen at kunne mødes fysisk og holde kroppen i form omend det til tider har været ret koldt. De ældste svømmere har blandt andet haft glæde af en løbecoach, som har givet børnene vejledning i at optimere deres løb og dermed deres kondition. Men nu glæder de sig allermest til at komme i vandet igen fra d. 21. april, når indendørs idræt atter åbner. Det ser dog ud til at svømmerne i noget tid må nøjes med kun at træne i Greve Svømmehal, da indendørs idræt i Ishøj endnu ikke må gentoptages og Ishøj Svømmehal derfor er lukket.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?