19. april 2019
Jakob Sveistrup indtog lørdag scenen ved Ishøj Byhavefestival. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Jakob Sveistrup indtog lørdag scenen ved Ishøj Byhavefestival. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sveistrup satte gang i byhavefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sveistrup satte gang i byhavefest
Sydkysten - 12. august 2018 kl. 09:45
Af Anders Dall
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Haven ved biblioteket stod i musikkens tegn, da Ishøj Byhavefestival lørdag løb af stablen. På scenen leverede forsanger Jakob Sveistrup og band funky rytmer til publikum, der flere steder havde fundet sig til rette i græsset på medbragte tæpper eller klapstole. Blandt publikum var Viola Solving, Marianne Petersen og Aisha Khan fra Ishøj, der havde sat lørdagen af til musik og hygge i byhaven. De var alle begejstrede for koncerten med Jakob Sveistrup.

- Den var fantastisk, sagde Aisha, mens Viola og Marianne fremhævede, at de særligt var glade for, at Sveistrups Melodi Grand Prix-sang havde fundet vej til sætlisten.

Også Ishøj Ungdomsskole bidrog med musik fra scenen, ligesom flere lokale aktører deltog med boder og aktiviteter i løbet af dagen. For eksempel havde FDF Tranegilde gjort det muligt at bage snobrød, mens Ishøj Bibliotek havde lavet et kreativt værksted, hvor man kunne lave sin egen drømmefanger.

Line Sonnichsen var en anden Ishøj-borger, der deltog i festlighederne. Sammen med sine to børn stod hun i ly for en regnbyge i den fuglerede af grene og kviste, som kunstneren Veronica Hodges har bygget i byhaven i forbindelse med Vestegnens Kulturuge.

- Vi plejer altid at støtte lokalt, når vi kan, og vejret holder, lød det fra Line Sonnichsen. Hun er selv frivillig i Næstehjælperne, som også var til stede med en aktivitetsbod i byhaven.

Det er Kultur- og Fritidsudvalget, Medborger- og Demokratiforum og Ishøj Ungeråd, der stod bag arrangementet.