26. maj 2020
Strandkirkens Genbrug genåbner torsdag. Pressefoto
Strandkirkens Genbrug genåbner torsdag. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strandkirkens Genbrug genåbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strandkirkens Genbrug genåbner
Sydkysten - 13. maj 2020 kl. 07:39
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag den 14. maj 2020 genåbner Strandkirkens Genbrug. Butikken lukkede, efter at Statsministeren lukkede Danmark, men nu er de frivillige ivrige efter at åbne butikken op igen.

Flagene fra fejringen af 5-års jubilæet i Strandkirkens Genbrugsbutik var knapt blevet pakket væk, da statsministeren gik på landsdækkende tv, og bad danskerne blive hjemme for at stoppe spredningen af COVID-19. Dørene lukkede også hos Strandkirkens Genbrug.

Den effektive nedlukning af Danmark gør det muligt at genåbne landet forsigtigt. De frivillige i Strandkirkens Genbrug er ivrige efter at komme i gang og har arbejdet med at gøre butikken klar til genåbning.

- Vi er optaget af sikkerheden for både vores kunder og vores frivillige medarbejdere, og har fundet gode løsninger, som betyder, at det er sikkert at genåbne, fortæller butiksleder Hanne Ramstedt og fortsætter:

- Vi har mange gode kunder og får løbende nye kvalitetsvarer, som vi omhyggeligt gør klar til at blive solgt i butikken. Det bliver dejligt at kunne åbne dørene igen, og vi glæder os til igen at være med til at gøre en forskel.

Alle i Strandkirkens Genbrug arbejder frivilligt for at skabe en god butik. I alle fem år har butikken haft overskud. Overskuddet fra butikken gør en forskel både i sognet og hos nogle af verdens fattigste i Nigeria.

Hele overskuddet går til Strandkirkefællesskabet, som fordeler pengene til forskellige projekter. Den ene del af overskuddet bruges i sognet, hvor de er med til at betale for en ungdomsleder i Strandkirken og juleblomster til de ældre i sognet. Mere end 500 juleblomster uddeles af konfirmander og frivillige ved juletid til ældre. Formanden for butikkens bestyrelse Kristian Øhrstrøm fortæller:

- Den anden del af overskuddet går til at støtte Strandkirkens projekt, gennem mere end 10 år i Nigeria. Her arbejder man sammen med den lokale kirke med at række ud til fjerntliggende landsbyer, hvor livet er meget primitivt og hårdt. Som en del af projektet bygges der brønde med rent vand og laves voksenundervisning, hvor bønder i landsbyerne lærer at læse. Lige nu er vi ved at opføre en sundhedsklinik, som kommer til at betyde en kæmpe forskel i det område, som vi hjælper. fortæller Kristian Øhrstrøm og uddyber:

- De har netop støbt byggesten til sundhedsklinikken og er gået i gang med at opføre bygningen. Der er meget langt til hospitaler og lægehjælp i dag, og små sundhedsproblemer bliver sjældent behandlet korrekt, og det giver nogle gange alvorlige helbredsmæssige problemer. Nu får man sundhedshjælp tæt på, og kan få klaret rensning af sår og andre basale opgaver i det nære. Det er derfor en meget konkret forskel Strandkirkens Genbrug gør.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?