16. januar 2021
Varehuschef Jakob Larsen ses her med erhvervsprisen. Et kunstværk som kunstneren Palle Christensen har stået for.Foto: Anett Kristensen
gallery icon

Se billedserie

Varehuschef Jakob Larsen ses her med erhvervsprisen. Et kunstværk som kunstneren Palle Christensen har stået for.Foto: Anett Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort varehus med særligt blik for lokalområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort varehus med særligt blik for lokalområdet
Sydkysten - 03. december 2020 kl. 06:32
Af Helle Midskov

Bilka Waves vinder Greve Erhvervspris for at have vist et stort socialt ansvar under coronakrisen og for generelt at have et særligt blik for lokalområdet.

- Der er så mange årsager til, at det netop skal være jer, som løber af med Greve Erhvervspris, som er hovedprisen, sagde en meget glad borgmester, som overrakte diplom, blomster og en godt og vel 30 kilo tung statuette, som det meget synlige bevis på prisen. Og der var ingen tvivl om, at modtageren var lige så glad som giveren.

- Hold da op, den er flot. Den skal ind og stå på kontoret, når den har været rundt, så medarbejderne kan se den. Det skal helt sikkert også fejres her i varehuset, for det er jo alle medarbejdernes fortjeneste, at vi nu modtager erhvervsprisen, sagde varehuschef Jakob Larsen, da han modtog det tunge kunstværk.

- Det er så fortjent, og I har været nomineret flere gange, det vidner også om det store engagement. Bilka Waves i Hundige har udvist en forbilledlig grad af social ansvarlighed under coronakrisen og dermed bidraget til den positive branding af Greve Kommune. Derudover anerkendes Bilka Waves for visioner og iderigdom, vækst og lokalt engagement, sagde Pernille Beckmann.

Borgmesteren var også meget interesseret i at vide, hvordan Bilka tacklede at ansætte så mange nye medarbejdere så hurtigt under coronakrisens start og den eksplosive stigning af kunder, som med et begyndte at handle i BilkaToGo.

- Ja, der er sket meget, siden statsministeren den 11. marts lukkede landet ned. Jeg så kun lige begyndelsen af talen på tv, så var det bare på med en arbejdsskjorte og på job og få organiseret, hvem der gjorde hvad. Fra den dag stak det fuldstændig af i vores BilkaToGo-afdeling. Vi ansatte 35 medarbejdere på 14 dage, fortalte Jakob Larsen og fortsatte:

- Mange af de nye medarbejdere, som vi ansatte i første omgang, var selvstændige her i nærområdet, som på grund af coronarestriktionerne måtte lukke deres firmaer ned for en periode. Det var frisører, restauratører med flere. Vi ansatte løbende og måtte køre ansættelsessamtaler både lørdag og søndag for at følge med. Vi er glade for, at vi kunne give private erhvervsdrivende en håndsrækning i en tid, hvor de ikke havde mulighed for at drive deres egne virksomheder.

Femdoblet
BilkaToGo er femdoblet under corona, så afdelingen er gået fra 10-12 medarbejdere til nu 55-60 mand. I dag er det at bestille varerne online, få BilkaToGo til at pakke og læsse dem ind i bagagerummet blevet hverdag for mange kunder.

- Jeg er så glad for den indstilling, som medarbejderne har her i huset. Alle var friske på, at nu var der brug for at hjælpe til i BilkaToGo, så var det bare det, man gjorde. Det var tydeligt, at kunderne lige brugte den første uge, det samme gjorde vi, til lige at finde ståsted i denne nye situation. Så gik folk i gang med at ordne hjemme og indrette sig på denne nye situation. Så vi har solgt meget maling, trampoliner, gyngestativer, ja, vi har snart været hele vejen rundt, forklarede varehuschefen om et lidt anderledes salg her i coronatiden.

Aktiv spiller i lokalsamfundet
Borgmesteren benyttede også muligheden til at sige, at hun er glad for, at Bilka Waves generelt er så aktiv en spiller i lokalsamfundet.

- Vi er imponerede over, at I så aktivt indgår i samarbejde med os som kommune. I er en kæmpe aftager, hvor I også gang på gang skaber jobmuligheder. Her tænker jeg tilbage langt før coronakrisen, hvor vi som kommune havde brug for jer i forbindelse med de flygtninge, som kom til kommunerne, der var I også gode til at lave rugekasseprojekter, nævnte Pernille Beckmann, som også er tilfreds med de aktive indspark i foreningslivet, som den lokale varehuschef går i spidsen for.

- Vi vil gerne støtte i lokalmiljøet. Her tænker jeg på de 250.000 kroner, som vi for kort tid siden sendte videre til Foreningen Broen, der hjælper unge, der ønsker at gå til en fritidsaktivitet, men hvor forældrene ikke har råd til det. Jeg var meget glad for, at vi kunne dele de penge ud og hjælpe og give flere unge en god start på livet. Det ligger mig meget på sinde, og jeg er stolt over, at det var en mulighed via Salling Fondene, forklarede varehuschefen, som mente, at det gode samarbejde pegede begge veje.

- Når vi herfra varehuset henvender os til kommunen, så har det altid fra jeres side været med den vinkel på, at det løser vi. Det er meget vigtigt, at man har det indtryk som erhvervsdrivende i en kommune, fortsatte varehuschefen.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?