21. oktober 2018
I den kommende weekend afholder FDF Karlslunde Det store Loppemarked i Karlslunde lige ved landsbyens gadekær. Der er mulighed for at slå en god handel af og dermed støtte den aktive FDF kreds. Arrangementet åbnes lørdag kl. 13.00 af FDFs forbundssekretær, Anne Vistesen fra København. Foto: Alfred Jensen
I den kommende weekend afholder FDF Karlslunde Det store Loppemarked i Karlslunde lige ved landsbyens gadekær. Der er mulighed for at slå en god handel af og dermed støtte den aktive FDF kreds. Arrangementet åbnes lørdag kl. 13.00 af FDFs forbundssekretær, Anne Vistesen fra København. Foto: Alfred Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort loppemarked hos FDF Karlslunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort loppemarked hos FDF Karlslunde
Sydkysten - 14. juni 2018 kl. 13:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op mod 75 frivillige er klar til at byde de mange gæster velkommen

FDF Karlslunde indbyder til loppemarked på lørdag den 16. juni kl. 13.00 ved FDF's hus på Møllehaven 1 B / Nylandsvej 46 i Karlslunde. Her vil forbundssekretær i FDF, Anne Vistesen, åbne arrangementet, som løber både lørdag og søndag i tidsrummet 13.00-17.00.

Medlem af FDF's kredsledelse, Marianne Thisgaard, fortæller, at der igen i år er gjort alt for at skabe gode rammer om arrangementet, der tiltrækker mere end 2.000 personer i løbet af weekenden.

- Allerede lørdag fra kl. 12.00 åbner festpladsens madbod, således at interesserede kan købe frokosten og samtidig bese de mange spændende effekter, der er til salg i boderne, fortæller hun og fortsætter:

- Vi har den glæde at have stor opbakning til arrangementet.

Omkring 75 frivillige arbejder med at indsamle og klargøre effekterne til loppemarkedet, samt at sælge de mange spændende ting. Arrangørerne kan igen i år glæde os over virkelig mange interessante og spændende effekter, som arrangørerne håber sælges med god fortjeneste til gavn for alle FDF's medlemmer og det arbejde, som de mange frivillige ledere udfører.

Udover festpladsens mange loppemarkedsboder er der flere slags tombolaer, kinesiske lotterier og fiskedam. Der er også tænkt på forfriskninger med salg af kaffe, te, lagkage, nybagte æbleskiver, pølser, sandwich, pommes frites, sodavand, is med mere.

I lighed med de sidste år bliver der åbnet en bod, som kaldes "Vintage Surprise". Det er her, de mange finere overraskelser bliver samlet. Når den første hektiske time er gået med salg i de andre boder, åbnes "Vintage Surprise" kl. 14.00. Det er blandt andet de ting, som tidligere år har været på auktion, men som nu vil blive solgt på denne måde.

- Der er generelt stor interesse for vintagevarer, så vi forventer os meget af dette tiltag og regner med, at vores gæster kan finde mange sjove overraskelser der, udtaler Mogens Sandø, som er leder af indsamlingen af effekterne til FDF's loppemarkedet.

Inden arrangementet slutter søndag eftermiddag, offentliggøres vindernumrene på den lodseddel, som FDF-medlemmerne har solgt i de seneste to måneder. Det sker kl. 16.45. Vindere kan få gevinsterne udleveret med det samme.

Der er således rigtig mange gode grunde til at aflægge FDF's store loppemarked et besøg i den kommende weekend. Ud over markedsstemningen med salg, spil og forfriskninger, er der også mulighed for at møde en masse mennesker fra Karlslunde og få en snak med dem. På den måde er man med til støtte FDF's arbejde for de mere end 250 medlemmer, der mødes til ugentlige aktiviteter og flere lejre i løbet af året.

Der er gratis entre til festpladsen både lørdag og søndag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk