20. oktober 2020
Det er nu, vi skal være særligt opmærksomme på at holde fast i de gode vaner om god håndhygiejne og afstand, lyder det fra borgmester Niels Hörup (V).
Det er nu, vi skal være særligt opmærksomme på at holde fast i de gode vaner om god håndhygiejne og afstand, lyder det fra borgmester Niels Hörup (V).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stigning i antal smittede med coronavirus i Solrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stigning i antal smittede med coronavirus i Solrød
Sydkysten - 18. september 2020 kl. 16:09

Der er 8 nye smittede borgere inden for de sidste 7 dage i Solrød Kommune, og det betyder, at der nu statistisk set er 34 smittede borgere per 100.000 borgere i Solrød Kommune. Det er nu, vi skal være særligt opmærksomme på at holde fast i de gode vaner om god håndhygiejne og afstand, lyder det fra borgmester Niels Hörup (V).

Landet over stiger smittetallene for coronavirus, og statsminister Mette Frederiksen (S) har nu indført nationale retningslinjer for at mindske smitterisikoen. Heller ikke i Solrød Kommune går man fri for en smittestigning.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er der således nu 8 nye smittede borgere i Solrød Kommune inden for de seneste 7 dage. Med et indbyggertal på lidt over 23.000 borgere gør det, at kommunen statistisk set nu har 34 smittede borgere per 100.000 indbyggere.

Det betyder, at kommunen overstiger 20 smittede per 100.000 borgere, som er det tal, der gør, at sundhedsmyndighederne automatisk har fokus på en kommune. Solrød Kommune har derfor været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed for rådgivning om smittestigningen, og styrelsen fortæller, at der ikke er grund til særlige forholdsregler i Solrød Kommune.

Styrelsen oplyser samtidig, at de smittede borgere i Solrød Kommune primært er i alderen 30-69 år og fordeler sig med stor geografisk spredning.

- Statsministeren har i dag understreget præcis, hvor vigtigt det er, at vi alle sammen passer på og overholder retningslinjerne, og i Solrød Kommune har vi naturligvis fortsat stort fokus på at mindske smitten med cornavirus. Vi vil også fortsat være i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, så vi sikrer os den helt rette rådgivning, siger borgmester Niels Hörup og fortsætter med en opfordring til borgerne:

- Det er nu, vi skal være særligt opmærksomme på at passe ekstra godt på hinanden og fortsætte de gode vaner med god håndhygiejne og afstand til hinanden. Vi kigger ind i et efterår, hvor risikoen for yderligere smitte bliver større og større, og det er op til hver enkelt borger at tage ansvar for at mindske risikoen for smitte. Når jeg taler med borgerne, kan jeg mærke, at de fortsat er meget bevidste om at være opmærksomme på coronavirus. Det er super godt. Vi skal blive ved med at passe på hinanden og vaske hænder, spritte af og holde afstand, siger borgmester Niels Hörup.

Solrød Kommune anbefaler, at borgerne ud over at følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og holde sig orienteret på www.coronasmitte.dk også downloader myndighedernes smitte | stop-app, som hjælper myndighederne med smitteopsporing. App'en kan hentes på www.smittestop.dk

Siden den 27. januar 2020 har i alt 115 Solrødborgere været smittet med coronavirus, og 9.332 personer er testet i Solrød Kommune.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?