18. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerforsøg: Streetfood i Strandparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sommerforsøg: Streetfood i Strandparken
Sydkysten - 02. juli 2019 kl. 15:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Strandparken vil som forsøg i 2019 give mulighed for mobilt gadesalg/foodtrucks i perioden juli - oktober 2019 i området foran Tanghuse, Vallensbæk.

Ifølge Vallensbæk Kommunes borgmester, Henrik Rasmussen, er det et glædeligt tiltag for Strandparkens brugere og de erhvervsdrivende.

- Strandparken er en perle, som beboerne langs sydkysten er stolte over og flittige brugere af. Vi vil gerne have endnu flere til at bruge Strandparken, og forsøget med mobilt gadesalg skal bidrage med liv og aktivitet. Samtidig med at forsøget forhåbentlig lokker endnu flere gæster til og styrker kendskabet til området, støtter vi også de mindre erhvervsdrivende og deres mulighed for at drive forretning. Jeg glæder mig selv til at lægge vejen forbi Tanghuse næste gang, jeg er i Strandparken, siger Henrik Rasmussen.

Området ved Tanghuse huser også kano- og kajakklubben, sejlklubben og det nye, populære Stand Up Paddle, (SUP), og området er mål for udviklingsplaner, der skal binde havn, strand og by bedre sammen.

Praktisk info

1-3 private erhvervsdrivende kan hver dag i tidsrummet kl. 8.00 til 22.00 opstille deres mobile salgsvogn /madbod /foodtruck og sælge mad, drikkevarer, is, pandekager, sandwich, snacks, kaffe m.m. i området foran Tanghuse.

Mobilt gadesalg finder sted efter "først til mølle" princippet indenfor området med højst 3 salgsvogne - se kort nedenfor.

Der er installeret 3 strømstik til fri afbenyttelse - se placering på kort nedenfor.

Det kræver en forudgående registrering hos Strandparken, før der kan stilles op. Der skal registreres kontaktoplysninger for sælger/salgsenheden. Registreringen gælder for hele forsøgsperioden.

Ved registreringen udleveres generelle vilkår, som skal overholdes, og nøgle til bom kan udleveres iadministrationen, hvis det er nødvendigt.

Registrering skal ske pr mail på strandparken@ishoj.dk eller ved fremmøde i administrationen imellem kl. 9.00-16.00 på alle hverdage på adressen Baldersbækvej 6, 2630 Ishøj.

For yderligere information om Strandparken, se Strandparkens hjemmeside.