18. oktober 2019
Solrøds unge får en helt ny ungecafé.
Solrøds unge får en helt ny ungecafé.
Foto: Yeko Photo Studio
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrøds unge får en helt ny ungecafé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrøds unge får en helt ny ungecafé
Sydkysten - 08. juni 2019 kl. 12:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød: Der bliver både plads til at være kreativ og bare at hænge ud med vennerne i Solrød Kommunes nye ungecafé, som byrådet på det seneste byrådsmøde har afsat 300.000 kr. til.

Caféen bliver etableret i lokaler på Solrød Gl. Skole, og de unge har selv været med til at definere, hvad sådan en café skal indeholde for, at det er et fedt sted at hænge ud. De unges ønskeliste er bl.a. mundet ud i et hyggeligt loungested, hvor man kan slænge sig i sofaer, et sceneområde, hvor man fx kan give koncert med sit band, og langborde, hvor man kan hygge sig med brætspil. Alt sammen i et moderne og cool look.

Også udeområdet ved caféen er tænkt med i planerne, og der bliver derfor også lavet et hyggeligt område med en træterrasse, hvor de unge kan hænge ud sammen. Den del af projektet iværksættes i samarbejde med Solrød Produktionsskole, som også står for at anlægge terrassen.

Unge bestemmer selv
Ungecaféen var en del af byrådets aftale om budget 2019, og den er tænkt som et fleksibelt sted, de unge selv kan byde ind på at bruge til forskellige arrangementer. Den er derfor som udgangspunkt ikke bemandet i dagligdagen.

- Vi vil gerne skabe nogle fleksible rammer, hvor fællesskabet kan trives, og hvor vores unge mennesker kan mødes om det, de har lyst til. Men vores unge skal også selv tage ansvar og byde ind med arrangementer - det er jo dem, der bedst ved, hvad de har lyst til at bruge deres fritid på. Så støtter vi naturligvis op om deres initiativer, siger formand for Familie- og uddannelsesudvalget, Kim Sunesen (V), og fortsætter:

- Der er brug for unge mennesker, som er nysgerrige på livet, og som har skabertrang og kreativitet i kroppen. Vi tror projekter som dette skubber til disse evner, og at de unge kan se, at når man involverer sig, så kan man få indflydelse - også på sin ungecafé.

Den nye ungecafé, som efter planen skal stå færdig til september, er tænkt som et sted, der kan appellere til en bredere kreds af unge end dem, der typisk kommer i en af kommunens ungdomsklubber. Den tanke har grobund i en stor rapport om Solrøds unges fritidsliv fra sidste år, som pegede på behov for flere forskellige miljøer til de unge som supplement til de eksisterende ungdomsklubber.