14. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrødpige helt i top

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrødpige helt i top
Sydkysten - 04. december 2018 kl. 10:29
Af Jørgen Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ledere og udøvere fra Solrød havde svært ved at få armene ned ved Køge Open, hvor Solrød i den grad gjorde sig flot bemærket.

- Enkelte svømmere kunne jo nærmest gå på vandet, som en træner bemærkede.

Det var især Katja Skovdal Lorentzen, som imponerede ved at vinde guld i 200 m butterfly i 2.27, der er ny personlig rekord. Det var en tid, som ikke blot gav sejren, men også en Køge Open-rekord. Hun vandt desuden sølv i 200 ryg i 3.25.37 og bronze i 100 ryg i 1.07.56.

I finalen
Katja Skovdal Lorentzen svømmede også 50 butterfly i 0.30.38. Dermed var hun blandt de seks bedste ved stævnet, som skulle svømme udskiftning i finaleafsnittet. Det foregik ved, at svømmeren med den dårligste tid hele tiden udgik. Solrød-svømmeren svømmede sig overraskende og meget stærkt frem, til der kun var to svømmere tilbage. Her måtte hun desværre se sig slået af den danske årgangsmester. Så en flot sølvmedalje og et gavekort på 300 kr. blev det til.

Theodor Munch Jensen deltog også ved stævnet og svømmede i en ny flot personlig rekord bronze hjem i 200 ryg med tiden 2.19.41. Det blev også til en flot finale i 100 fri og en femtelads i et andet løb. Sofia Levinsen svømmede ved stævnet to flotte personlige rekorder i 100 og 200 ryg (1.14.33 / 2.41.43), og Lærke Samsø Svenningsen skar tre sekunder af sin personlige rekord i 100 im, mens Morten Kilhof svømmede personlig rekord i 50 fly.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk