12. december 2018
Investeringer for 1,8 mio. kr. skal tilsikre god pleje til Solrød Kommunes ældre.
gallery icon

Se billedserie

Investeringer for 1,8 mio. kr. skal tilsikre god pleje til Solrød Kommunes ældre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød får ny sygeplejeklinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød får ny sygeplejeklinik
Sydkysten - 31. august 2018 kl. 16:02
Af Helle Midskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere borgere i Solrød har brug for sygepleje, derfor valgte byrådsmedlemmerne i Solrød på det seneste byrådsmøde at sige ja til etablering af endnu en sygeplejeklinik og til at opnormere på peronalesiden. Det er en samlet investering på 1,8 mio. kroner.

- Vi skal sikre de ældre borgere. Demografi samt flere af de komplekse behandlingsforløb, hvor borgere sendes tidligere hjem fra sygehusene gør, at der er behov for en opnormering i aftenvagt og dagvagt, så vi kan leve op til de større krav om de sundhedsfaglige kvalifikationer. Endvidere ser vi, at der er behov for endnu en sygeplejeklinik. Der mangler simpelthen tider, og efterspørgslen er stigende fra de ældre borgere, sagde byrådsmedlem Jane Noer (V) under behandling af sagen, som der var opbakning fra hele byrådet til at vedtage.

Med vedtagelsen af at afsætte midler til at etablere endnu en sygeplejeklinik, vil der i Solrød Kommune fremover være to sygeplejeklinikker til at tage sig af kommunens ældre borgere.

Ivar Haugaard Hansen (V), som er formand for social-, sundheds- og fritidsudvalget, uddyber:

- Vores borgere er meget tilfredse med vores nuværende sygeplejeklinik, og samtidig kan vi via klinikken effektivisere for eksempel ved, at den enkelte sygeplejerske kan have flere patienter per dag. Det er ikke alene sund fornuft, det er også en nødvendighed at tænke i effektivisering og smarte løsninger, når det gælder plejen af vores ældre borgere, fordi der bliver flere ældre og færre hænder til at tage sig af dem.

Den ny klinik kommer til at ligge i Aktivitets- og Frivilligcenteret i Solrød Center i forlængelse af den nuværende klinik. Samtidig har byrådet også vedtaget at sætte midler af til en opnormering af aftenvagten, så der kommer til at være to sygeplejersker på vagt hver aften. Herudover er det desuden besluttet at sætte midler af til at fastholde en klinisk udviklingssygeplejerske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk