20. maj 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød Kommune inviterer til workshop om idrætscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød Kommune inviterer til workshop om idrætscenter
Sydkysten - 11. maj 2019 kl. 16:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød Idrætscenters foyer, cafe og opholdslokaler står over for en ombygning. Solrød Kommune vil derfor gerne indbyde borgere, brugere og foreningsmennesker til en workshop den 15. maj, hvor man kan komme med ideer og forslag til, hvordan den endelige indretning af det område, der bliver kaldt for Solrød Idrætscenters Hjerterum, skal være.

Hjerterummet skal være et sted, hvor der er plads til glæde og fællesskaber, og hvor man som borger og bruger af idrætscentret føler sig velkommen og hjemme.

Byrådet har afsat midler til en let ombygning til Hjerterummet, og Solrød Kommune vil på en workshop gerne høre bud på, hvad der er vigtigt at prioritere i forbindelse med ombygningen. Samtidig vil Solrød Kommune fremlægge nogle forslag til, hvad Hjerterummet kan indeholde. Forslagene bygger på de mange gode indspark, som borgerne har givet Solrød Kommune i løbet af 2018.

Workshoppen finder sted onsdag den 15. maj kl. 17-19 i klublokalerne i Solrød Idrætscenter.

Aftenen ledes af repræsentanter fra Elkiær og Ebbeskov Arkitekter.

Du kan tilmelde dig via Solrød Kommunes hjemmeside under aktuelle projekter, hvor der er en side om Solrød Idrætscenter.