19. oktober 2019
Kommunen har holdt sig inden for de økonomiske rammer, der er afstukket af staten i forhold til serviceudgifterne, men har overskredet rammen for anlæg, fordi det på grund af befolkningstilvækst har været nødvendigt at udbygge daginstitutionsområdet og færdiggøre anlægsinvesteringer, som blev overført fra 2017. Pressefoto
Kommunen har holdt sig inden for de økonomiske rammer, der er afstukket af staten i forhold til serviceudgifterne, men har overskredet rammen for anlæg, fordi det på grund af befolkningstilvækst har været nødvendigt at udbygge daginstitutionsområdet og færdiggøre anlægsinvesteringer, som blev overført fra 2017. Pressefoto
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød Kommune afleverer regnskab for 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød Kommune afleverer regnskab for 2018
Sydkysten - 17. maj 2019 kl. 06:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød: Det går overordnet set godt i Solrød Kommune. Det viser regnskabet for 2018, hvor hovedkonklusionen er, at Solrød Kommune samlet set har opnået et bedre resultat end forventet, og et enigt byråd har på april måneds byrådsmøde sendt det gode regnskabsresultat videre til revision. Det oplyser Solrød Kommune.

Kommunen har holdt sig inden for de økonomiske rammer, der er afstukket af staten i forhold til serviceudgifterne, men har overskredet rammen for anlæg, fordi det på grund af befolkningstilvækst har været nødvendigt at udbygge daginstitutionsområdet og færdiggøre anlægsinvesteringer, som blev overført fra 2017. Indtægterne fra skatter, udligning og tilskud svarer stort set til det budgetterede. Udgifterne til overførselsudgifter er lavere primært som følge af, at der er færre borgere på overførselsindkomster og flere i beskæftigelse.

- Jeg er meget glad for, at vi igen i år har leveret så flot et regnskab. Det vidner om, at vi igen i 2018 har haft meget at glæde os over her i Solrød Kommune. Vi fik bl.a. 547 nye indbyggere, så vi ved udgangen af 2018 rundede 23.000 borgere. Aldrig før har vi været så mange i Solrød Kommune, og det viser, hvor attraktiv vores dejlige kommune er, siger borgmester Niels Hörup (V) og fortsætter:

- De mange nye borgere gør selvfølgelig også, at vi har skullet tilpasse de kommunale tilbud, og i mange tilfælde har vi også måtte bygge ud. Det har gjort, at vi har overskredet vores anlægsramme, og det må vi tage med, for det har været nødvendige investeringer.

Blandt de anlægsprojekter, som har medført, at anlægsrammen er overskredet, er for eksempel tre midlertidige pavilloner, der er blevet sat op i 2018 for at klare presset på dagtilbudsområdet, indtil udbygningen af daginstitutionerne Bølgen og Tryllehytten og en ny integreret institution i Havdrup Vest er bygget og klar til indflytning. Derudover er Havdrup Skole i gang med en større opdatering, der er startet i 2017 og strækker sig over de kommende år. I 2018 er der bygget en ny fløj med faglokaler, og opdateringen af faglokalerne fortsætter i 2019. Også på ældreområdet er der vækst. Der er opført en tilbygning til Plejecenteret Christians Have med 30 nye plejeboliger og 24 rehabiliteringsboliger, og de første beboere er flyttet ind i december 2018.

- Det er byrådets vision, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo. De mange projekter, der er afsluttet i årets løb, og de, der er blevet søsat, vidner om, at vi er godt på vej, siger Niels Hörup.